Præsentationsdag: Neurodivergens og velfærdsteknologi
Virtuel CareWare Præsentationsdag torsdag 19. februar 2026 kl. 9.00-11.20

Denne CareWare Præsentationsdag sætter fokus på aktuelle teknologier og praksiserfaringer, der hver især adresserer velfærdsteknologi til neurodivergens.
Det seneste årti er der set en klar stigning i registrering og anerkendelse af neurodivergens. Dette ses både som en diagnostisk udvikling, men også en bredere samfundsmæssig forståelse af hjernens diversitet.
Mange personer med neurodivergens efterspørger større selvstændighed, bedre overblik og løsninger, der tager højde for individuelle måder at tænke, sanse og lære på. Derfor er der et markant potentiale i velfærdsteknologi, der kan tilpasses den enkeltes kognitive og sensoriske behov.
Teknologien skal støtte både borgeren, men også fagpersonalet i at skabe mere trygge, forståelige og sammenhængende forløb. Flere kommuner og aktører har derfor et øget fokus på neurodivergens i deres arbejde med digitalisering og velfærdsteknologi. Dette ses blandt andet gennem forsøg med visuelle støttesystemer, strukturværktøjer og sanseteknologi.
Denne dag præsenterer fire danske virksomheder, som hver især udvikler og leverer løsninger på området.
Program
- 09.00-09.05 Velkomst v/ Christoffer Rinder Thøgersen, CareWare.
- 09.05–09.35 Neurodivergens – kognitiv og psykosocial støtte via velfærdsteknologi. Perspektiver fra forskningen. v/ Laila Øksnebjerg, cand.psych., klinisk psykolog, specialist i klinisk neuropsykologi, Ph.d. Ejer af MindTek ApS – herunder DagLiv Appen.
- 09.35-10.05 Skab ro til et udfordret sansesystem - Sansestimulerende hjælpemidler med dokumenteret effekt v/ Jette Reinewald, ergoterapeut, Protac.
- 10.05-10.15 Pause.
- 10.15-10.45 Når musikken er i hænderne- regulering med musikalsk sansestimulering v/ Anders Hansen, CEO, InmuTouch.
- 10.45-11:15 Mobilize Me, Dorthe Stricker, direktør. MobilizeMe.
- 11.15-11.20 Afslutning v/ Christoffer Rinder Thøgersen, CareWare.