Præsentationsdag: Forebyggelse og behandling af sår
Virtuel CareWare Præsentationsdag torsdag 22. oktober 2026 kl. 9.00-11.30
Sår er en betydelig sundhedsfaglig udfordring.
Danske undersøgelser viser, at 11-22 % af indlagte patienter har tryksår, og hos risikopatienter som beboere på plejehjem og ældre ortopædkirurgiske patienter ser man prævalenser helt op til 45-60 %.
Vurdering af sår og behandling kan være en kompleks opgave. Tidlig opsporing, løbende observation og den rette behandling stiller store krav til den sundhedsfaglige indsats. Nye teknologier kan understøtte flere dele af sårbehandlingen og give sundhedsprofessionelle nye redskaber i arbejdet med borgeren.
På denne CareWare Præsentationsdag får du indblik i teknologier, der kan bidrage til at forkorte helingstiden, forebygge diabetiske fodsår, understøtte korrekt kompression og screene tryksår.
Præsentationsdagen henvender sig særligt til sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med eller har interesse for sårbehandling.
Program (med forbehold for ændringer)
- 09.00 - 09.05 Velkomst og Introduktion v/ Nikolaj Kristian Lorentzen, CareWare
- 09.05 - 09.35 Intermitterende pneumatisk kompression og avanceret kontrol af mikroklimaet v/ Didde Sangild, Product Specialist & Anne Cordel, Product Specialist, Arjo.
- 09.35 - 10.05 Tryg hverdag uden frygt for fodkomplikationer ved diabetes v/ Kajsa Olsson Persson, CEO & Founder, VistaFeet.
- 10.05 - 10.15 Pause
- 10.15 - 10.45 Vær altid sikker på det rette tryk med kompressionsbehandling v/ Darren Burke, CTO, Co-founder, Feeltect & Manuel Villegas-Martínez, Clinical Data Manager, Feeltect (Oplæg er på engelsk)
- 10.45 - 11.15 Hvornår er det tid til at vende? Immobilitetsmonitorering som støtte i forebyggelse af tryksår v/ Kinga Jakubowska, Clinical Partnership Director, Qumea
- 11.15-11.20 Afslutning v/ Nikolaj Kristian Lorentzen, CareWare