CareWare Masterclass 2022 | Færre fald – større tryghed
Forebyggelse af faldrelateret utryghed i hjemmet
Torsdag 22. september kl. 9.30-15.00
Sted: DOKK1, Workshopzonen, niveau 2.2.
Mange ældre er bange for at falde i hjemmet, og omkring en tredjedel af alle over 65 år falder mindst én gang om året. Alene i Aarhus Kommune er der over 7.000 fald årligt. Det vil vi gerne ændre på og sikre borgernes tryghed i eget hjem. Til det formål findes der en række redskaber og løsninger, og dem får du indsigt i til CareWare Masterclass | Færre fald – større tryghed.
Du vil blive præsenteret for:
- forskning inden for områderne fald og faldforebyggelse
- de nyeste redskaber til afdækning af borgernes individuelle tryghedsbehov
- velfærdsteknologier til at forebygge og afbøde skaderne ved et fald, herunder den spektakulære hofteairbag HipGuard
Praktisk info
Dagen afholdes på DOKK1 i Aarhus. Der er morgenmad 9.30, herefter velkomst, og det faglige program begynder kl. 10 af hensyn til dem, der kommer langvejs fra. Der serveres frokost og i pauserne vil der være vand, te, kaffe, frugt og sødt. Letbanen kører lige til døren, og der er betalingsparkering under DOKK1.
CareWare Masterclass og Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, glæder sig til at byde alle velkommen!
Download præsentationer fra dagen som pdf - klik på linket for den pågældende præsentation under Relateret indhold til højre.
Program
Introduktion til dagen v/ Mikkel Svindt Fransgård, DokkX.
Velkomst v/ Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune.
Tryghed, risiko og faldforebyggelse v/ Lotte Evron, Lektor, ph.d., cand. Mag., sygeplejerske, Københavns Professionshøjskole. Ekstern lektor, Aarhus Universitet, Folkesundhedsvidenskab.
Fald- og svimmelhedsudredning hos ældre, Faldklinikken Aarhus Universitetshospital v/ Bodil Jørgensen, Udviklingsansvarlig terapeut, PhD stud., Ældresygdomme, AUH.
Erfaringer og resultater fra projekt "Tryghed i eget hjem", herunder bl.a. introduktion til værktøjet Tryghedscirklen, som blev udviklet i projektet v/ Monica Petersson Ekström, Velfærdsteknologi & Hjælpemidler, Aarhus Kommune og Josefine Emma Jacobsen, Center for Innovation og Evaluering, Københavns Kommune.
To borgere og en pårørende fortæller om deres opfattelse af tryghed og utryghed ved fald.
Hvordan kan teknologien bidrage til at begrænse faldrelateret utryghed i og uden for hjemmet v/ Magnus Kinly og Mikkel Svindt Fransgård, DokkX. Præsentation af udvalgte velfærdsteknologier, herunder løsninger til forebyggelse af fald; løsninger til sikring af hurtig hjælp, hvis uheldet er ude og løsninger til sikring af mindst mulig skade ved fald.
Paneldebat om kommunernes rolle i forhold til at forebygge faldrelateret utryghed for borgere i eget hjem. (Ivan Kjær Lauridsen, Lotte Evron, Bodil Jørgensen, Monica Petersson Ekström, Jan Radzewicz, borgerrepræsentant og formand for Ældrerådet, Aarhus Kommune).
Refleksioner og key takeaways v/velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen.
Tak for i dag.