Opsamling på konference om AI og rehabilitering

Simon Toftgaard, formand for Muskelsvindfonden og næstformand Dansk Handicapforbund, leverede en veloplagt velkomst, men også en venlig løftet pegefinger, som kom til udtryk gennem tre punkter:

·       Husk, at vi ikke skal lave noget uden at inddrage. Intet om os uden os.

·       Vær ikke overambitiøs. AI skal ikke løse alt.

·       Teknologi skal være et tilbud, ikke et vilkår. Varme hænder er også et valg.

Se Simon Toftgaards præsentation i højre side af skærmen under Præsentationer fra dagen.

Hvordan kan man genvinde førligheden vha sensorer og AI?

Læge og BCI-forsker Benjamin Svejgaard, Aalborg Universitet (AAU), gav indblik i, hvordan hjernesensorer og AI kan anvendes i neurorehabilitering til at genaktivere bevægelse hos borgere med lammelser.

BCI-forskning (Brain-Computer Interface eller hjerne-computer-grænseflade) undersøger teknologier, der skaber en direkte kommunikationsvej mellem hjernes elektriske aktivitet og eksterne enheder som computere, robotter eller proteser. (Wikipedia).

Vi har et neuroplastisk netværk over hele hjernen, fortalte Benjamin Svejgaard. Det gør, at vi kan genoptræne efter en skade. Ved genoptræning skal vi hacke patienters netværk, og vi undersøger i hvilken udstrækning, vi kan gøre det med effekt fra udefrakommende, elektrisk stimulation, fortalte Benjamin Svejgaard.  

I øjeblikket opererer man med, at genoptræning af hjerne skal begynde indenfor tre måneder efter en hjerneskade. Hvis man indopererer en chip i hjernen, tyder forskningen på, at man selv mange år efter vil få effekt af træning, stimuleret af en indopereret hjernechip. Men der kommer til at gå noget tid, før det bliver lige så normalt at få en hjernechip, som det er at få en pacemaker, fastslog Benjamin Svejgaard.  

Generativ AI i mental sundhed – støtte eller substitut?

Lektor og cand. psyk. Malene Flensborg Damholt, Aarhus Universitet (AU) belyste muligheder og etiske dilemmaer, når generativ AI anvendes som samtalepartner i rehabilitering.

Her forstås generativ AI (kunstig intelligens) som en teknologi, der kan skabe nyt og originalt indhold på baggrund af mønstre, den har lært fra store datamængder. Indholdet kan være tekst, billeder og grafik, lyde og musik, video og animationer.

Mange af os bruger allerede generativ AI i det daglige; det kan være, vi har en helbredsapp tilknyttet et pulsur; eller det kan være, vi lige runder Chat GPT for at få styr på indholdet til en præsentation til en konference.

Fordele ved AI er fx, at vi altid får friktionsfri støtte, der er svar i et sprog, der er til at forstå, og AI er til rådighed døgnet rundt. For mange er barriererne ved at åbne sig og tale om problemer væk, fordi de kan være anonyme i relationen.  

Ulemper kan være, at der er en udfordring med at placere behandlingsansvar. Der mangler lovgivning og regulering, mener Malene Flensborg Damholt.  Og så er de kommercielle apps ofte meget attraktive og lækkert lavet og kan nemt skabe en form for afhængighed. For de professionelle behandlere kan udviklingen betyde, at tunge behandlinger kommer til at fylde forholdsvis meget på en dags arbejde.

Nye grænseflader i neurorehabilitering

Professor John Paulin Hansen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udfoldede perspektiverne i øjenstyring, augmented reality og digitale tvillinger. 

John Paulin Hansen kom ind på en hel række eksempler på teknologier, som allerede er i brug i forbindelse med rehabilitering. For eksempel er der mange med stroke, der over tid mister motivationen til at genoptræne, selv om de godt ved, at det er nødvendigt med intensiv træning. Måske kan en digital terapeut være til gavn i den situation, foreslog professoren.

John Paulin Hansen beskrev, hvordan han holder kontakten via AI med sin bror, der mistet talens brug pga gentagne strokes. Fysisk AI er forholdsvis nyt, og her nævnte han Meta Glasses som en teknologi, der kan foretage simultan oversættelse og understøtte hørelsen. Teknologien er i øvrigt udviklet med deltagelse af flere fra John Paulin Hansens unge forskerhold på DTU.

John Paulin Hansen har været med i den teknologiske udvikling siden 80erne på Aarhus Universitet, hvor man allerede dengang talte om AI. En hovedpointe i hans oplæg var, at ting tager tid; det tager meget lang tid at udvikle og teste en teknologi, før den er klar til at sende på markedet som et kommercielt produkt.

Der forskes og udvikles fortsat på livet løs på DTU, hvor John Paulin Hansens forskerteam har så stor tilslutning, at han slet ikke har tid til at realisere planerne om at gå på pension.

Tjek følgende websites for mere info om AI i rehabilitering:

HealHand — Personalised Hand Rehabilitation, en DTU-virksomhed, hvis du interesserer dig for hånd-rehabilitering og digitale tvillinger. Virksomheden arbejder med at udvikle prisbillige konkurrenter til exoskeletoner fra Kina, der koster hundredtusindvis af kroner.

moveAsound, ved musiker Thor Madsen, hvor bevægelse bliver til lyd i realtid, imens man træner. Der er hånd-, ansigts- og berøringsøvelser til hjemmetræning. MoveASound er i en testfase, og du kan klikke dig ind på siden og bliv testperson.

GazeTalk.AI — Personalized Language Rehabilitation

AI til kommunikation til mennesker med afasi. Under udvikling på DTU.

GazeTalk.AI enables people with aphasia communicate through multimodal interaction and practice evidence-based language therapy at home supported by an AI trained in rehabilitation.

Automatiseret journalskrivning med borgerinddragelse

Frederik Fabricius præsenterede Kira, en digital dokumentationsassistent, der hjælper medarbejdere inden for ældre-, social- og handicap området med at dokumentere. Ud over at gøre det hurtigere og nemmere at dokumenterer, gør Kira det også muligt at dokumentere sammen med borgerne. Kira - din digitale dokumentationsassistent

Medarbejderne bruger forholdsvis meget tid på dokumentation og journalskrivning, mener Frederik Fabricius, og anbefaler derfor Kira som et hjælpeværktøj.

Kira er en app, der kan lave automatiske referater af samtaler. Erfaringen fra test er, at medarbejderne mener, at de lytter bedre, når du ikke også skal sidde og skrive noter om alting.

Med Kira løses dokumentationsopgaven sammen med borgerne. Appen laver udskrift og placerer informationen de rigtige steder i onlinejournalen. Et emne kan fx omhandle noget sygeplejefagligt, et andet emne kan omhandle noget socialt.

Kira arbejder med borgerens motivation i journalskrivningen, fortæller Frederik Fabricius, så der opstår dialogisk dokumentation, som noget man gør sammen. Kig ind op Kira - din digitale dokumentationsassistent og prøv appen gratis.

AI på Vesthimmerlandsk. Fra strategiske rammer til daglig drift.

Joachim Kristensen, velfærdsteknologikonsulent og AI-ansvarlig i Vesthimmerlands Kommune, har været med til at klarlægge behovet for AI i kommunen.

Der er fx set på, hvor mange medarbejdere, de kommer til at mangle i fremtiden. Joachim Kristensen sidder i et team, der arbejder på, hvordan de kan lappe hullerne. De kan gå alle mulige veje, så længe det ikke koster medarbejdere. Det er en af rammerne.

Som i alle andre kommuner er der mangel på arbejdskraft indenfor både ældre- og socialområdet, og der er en erkendelse af, at man ikke kan rekruttere sig ud af problemerne. Teknologier, som er arbejdskraftbesparende, scorer i den forbindelse højt. Det gælder for både velfærdsteknologi og AI, at begge giver bedre arbejdsvilkår, effektiv brug af kompetencer og tid til det vigtigste, mener Joachim Kristensen.  

Vesthimmerlands Kommune har ikke ambitioner om at være de første med teknologi. Det overlader de til de store kommuner, der trods alt har flere midler og flere ansatte. Til gengæld ønsker kommunen at bruge den teknologi, der allerede er til rådighed. Og måske på en ny måde. Det betyder fx, at man har givet alle medarbejdere fri adgang til Chat GPT.

Chat GPT er blevet fodret med de velfærdsteknologier og hjælpemidler, man har på hylderne i kommunen. Når en medarbejder står ude ved en borger, der har brug for et hjælpemiddel, kan medarbejderen på stedet tjekke ”Chatten” og se, hvilket hjælpemiddel eller hvilken velfærdsteknologi, der matcher borgerens behov. Derefter er der ikke lang vej til bestilling og levering. Medarbejderen behøver dermed ikke at bruge tid på at finde ud af, hvem der står for hvad i kommunen og efterfølgende vente forgæves på, at nogen svarer på et telefonopkald, men kan ganske enkelt selv opsøge informationen, så borgeren så hurtigt som muligt får hjælp.

Medarbejderne i Vesthimmerlands Kommune har adgang til Chat GPT både i arbejdssammenhæng og privat. På den måde håber man, at de bliver superskarpe til at bruge teknologien. Læs strategien for velfærdsteknologi på kommunens hjemmeside Velfærdsteknologi

XR til genvinding af håndfunktion efter stroke

Tre deltagere i forskningsprojekt NeuroMate fortalte om projektet.

De tre var fra venstre: 

• Jesper Gaarsdal, senior AI Specialist, Ph.D. Alexandra Instituttet. 

• Ege Jespersen, CEO, AateVR. 

• Camilla Biering Lundquist, forskningsanvsvarlig fysioterapeut, P.hd. Forskningsenheden, Regionshospitalet Hammel Neurocenter. 

Omkring halvdelen af alle patienter, der rammes af stroke, oplever efterfølgende nedsat funktion i arm og hånd. Forskningsprojektet NeuroMate undersøger, hvordan Extended Reality (XR) og hjerne-computer-interaktion kan understøtte genoptræningen og gøre det muligt for patienterne at træne hjemme.

XR står for Extended Reality og er en fællesbetegnelse for teknologier, der kombinerer den virkelige verden med digitale elementer eller skaber virtuelle verdener.

XR dækker over:

·       VR - virtual reality (virtuel virkelighed)

·       AR – Augmented Reality (udvidet virkelighed)

·       MR – Mixed Reality (blandet virkelighed)

Eksisterende systemer, der anvender hjernens signaler til at styre træning, kan være vanskelige at bruge i hjemmet, blandt andet fordi de kræver elektroder og gel i hovedbunden. I NeuroMate udvikles derfor en løsning med et pandebånd med elektroder, VR-briller, muskelregistrerende ærmer og en handske, som kan styres ved hjælp af patientens hjernesignaler.

Projektet har også fokus på patienternes oplevelse og motivation. Patienter er blevet inddraget for at undersøge, hvad der skal til, for at de har lyst til at bruge handsken og træne i eget hjem. VR-delen skal samtidig bidrage til at skabe en imødekommende og positiv oplevelse af træningen.

NeuroMate er et eksempel på, hvordan ny teknologi kan bidrage til mere fleksibel, hjemmebaseret neurorehabilitering og potentielt understøtte genvinding af håndfunktion efter stroke.

Generativ AI som redskab til at få flere borgere i beskæftigelse

Anders Rosgaard, fysioterapeut ved Jobcentret i Aarhus Kommune, satte med sit oplæg fokus på, hvordan ChatGPT og Copilot kan bruges i arbejdet med at gøre borgere arbejdsparate. Der er tale om kontanthjælpsmodtagere, der er langt fra arbejdsmarkedet, og som ofte har flere diagnoser, sproglige barrierer og svært ved at forstå sundhedsfaglig information.

Et konkret eksempel var AI-genererede illustrationer, i dette tilfælde noget, der lignede en slags tegneserie, der gør kompleks viden om blodsukker lettere at forstå, kombineret med oversættelse til borgerens modersmål fx arabisk.

Anders Rosgaard pegede også på fremtidige muligheder for at bruge AI til at skabe overblik over omfattende sagsakter, udarbejde funktionsbeskrivelser og sikre bedre overlevering mellem sagsbehandlere. Endelig kan AI potentielt hjælpe med at matche borgernes kompetencer med relevante virksomheder i lokalområdet.

Hovedbudskabet var, at generativ AI kan gøre information mere tilgængelig og understøtte en mere sammenhængende indsats for at få flere borgere i beskæftigelse.

Foto: Christoffer Rinder Thøgersen, Magnus Kinly, Nikolaj Lorenzen. Arrangører af konferencen i samarbejde med Rehabiliteringsforum Danmark og medarbejdere ved Teknologi i Praksis.

Nye teknologier i borgernes hverdag – muligheder og ansvar

Christoffer Rinder Thøgersen afrundede dagens konference. Christoffer Rinder Thøgersen er fysioterapeut og
MSc Klinisk Videnskab og Teknologi | MA Biomedical Design og arbejder som teknologi- og udviklingskonsulent ved Teknologi i Praksis, der står for driften af DokkX, Aarhus Kommune udstilling af velfærdsteknologi og dialogplatformen CareWare, der bl.a. står bag nærværende konference.

Christoffer Rinder Thøgersen gav med afsæt i erfaringerne fra DokkX et overblik over nye teknologier, der kan understøtte sundhed, forebyggelse og pleje. Mange teknologier er allerede en del af borgernes hverdag, fx smartwatches og smartphones, som kan registrere bevægelse, søvn og andre mønstre.

Teknologierne kan bidrage til tidlig opsporing af ændringer i borgernes helbred og funktionsniveau. Et fald i antallet af daglige skridt kan fx være tegn på øget risiko for sygdom eller indlæggelse. Andre løsninger kan registrere fald, måle søvn eller understøtte opsporing af ændringer i bevægelses- og toiletvaner.

Oplægget viste også eksempler på vågeteknologier, der kan reducere tiden, hvor en borger ligger hjælpeløs efter et fald. Samtidig kan tryghedsskabende teknologi give nogle borgere mod på at bevæge sig mere og dermed bidrage til at vedligeholde deres funktionsniveau.

Andre eksempler omfattede AI-briller til mennesker med synsnedsættelse, intelligente proteser og ortoser samt robotter og exoskeletter, der kan understøtte fysisk aktivitet.

Et centralt budskab var, at teknologierne ikke nødvendigvis måler helt præcist eller er godkendt som medicinsk udstyr. De kan dog vise tendenser, hvis målingerne bruges konsekvent over tid. Det stiller krav til en ansvarlig anvendelse og til, at man forholder sig kritisk til, hvad teknologien faktisk kan fortælle.

Oplægget lagde op til en diskussion om, hvordan vi udnytter teknologiens muligheder for tidlig opsporing og øget tryghed og samtidig sikrer ansvarlig brug og en faglig vurdering af resultaterne.