Gå til hovedindhold

AI & rehabilitering - når kunstig intelligens møder praksis

Konference på MarselisborgCentret
Onsdag 7. oktober 2026

Indhold

     

    Konference: AI & Rehabilitering
    Konference: AI & Rehabilitering - når kunstig intelligens møder praksis


    CareWare Konference om kunstig intelligens i sundhed og velfærd

    Kunstig intelligens bevæger sig hurtigt fra eksperiment til praksis i sundheds- og rehabiliteringsområdet. Algoritmer bruges til triage, chatbots indgår i mental støtte, hjernesignaler omsættes til bevægelse, og data anvendes til at forudsige fald og skrøbelighed.

    Men hvordan arbejder vi fagligt forsvarligt med AI i mødet med borgeren?

    Hvornår understøtter teknologien den professionelle vurdering – og hvornår risikerer den at forsimple den?

    Dagens program sætter fokus på både fremtidens og nuværende AI-løsninger, og erfaringer med, hvordan disse fungerer i praksis indenfor rehabiliteringsområdet. Programmet retter sig primært mod, hvordan AI kan bruges til rehabilitering i det primære sundhedsvæsen og socialområdet; både til beslutningstagere, leder og konsulenter, som tænker i strategiske fremtidige indsatser, eller til praktikere med direkte borgerkontakt, der kan få indsigt i kommercialiserede løsninger, der er klar til brug i praksis.

    Program

    Velkomst v. vært

    Fra hjernesignal til bevægelse
    Læge og BCI-forsker Benjamin Svejgaard (Aalborg Universitet) giver indblik i, hvordan hjernesensorer og AI kan anvendes i neurorehabilitering til at genaktivere bevægelse hos borgere med lammelser. Oplægget sætter fokus på samspillet mellem neuroplasticitet, teknologi og klinisk praksis – og hvad det kræver organisatorisk at bringe avanceret AI ind i rehabiliteringsforløb.
    Generativ AI i mental sundhed – støtte eller substitut?
    Lektor Malene Flensborg Damholt (Aarhus Universitet) belyser muligheder og etiske dilemmaer, når generativ AI anvendes som samtalepartner i rehabilitering.
    Hvad betyder det for relation, ansvar og faglighed, når algoritmer indgår i psykologiske processer? Og hvordan vurderer vi kvalitet og risiko i digitale interventioner?
    Nye grænseflader i neurorehabilitering
    Professor John Paulin Hansen (DTU) udfolder perspektiverne i øjenstyring, augmented reality og digitale tvillinger. Teknologierne åbner nye muligheder for borgere med svære funktionsnedsættelser – men rejser samtidig spørgsmål om databrug, transparens og menneskelig kontrol.
    MoveASound (MAS) er en app, der via et almindeligt kamera gør kroppens bevægelser til selve brugerfladen i en musikalsk interaktion. Systemet undersøges i øjeblikket som et værktøj til neurorehabilitering, men kan potentielt støtte alle former for fysisk udfoldelse.

    Oplægget præsenterer, hvordan MAS kan tilpasses den enkelte patient i et kontinuum mellem to tilgange:

    • Struktureret træning: Monitorering af fysioterapeutiske øvelser, hvor systemet tracker bevægelseskvalitet og tæller repetitioner automatisk. Musikken drives her af patientens bevægelser som en art digital lirekasse.

    • Musikalsk leg: En kreativ tilgang, hvor patienten kan bevæge sig frit uden at være bundet til en instrueret øvelse. Musikken er her ikke-lineær, hvilket giver patienten mulighed for at jamme med systemet. Indledende observationer tyder på, at denne kobling kan flytte fokus fra fysisk anstrengelse til mestring og lyst.

    MAS giver terapeuten et digitalt redskab til opsamling af objektive bevægelsesdata til analyse af fremskridt over tid. Sessionen er en interaktiv gennemgang, hvor appens funktioner demonstreres live – fra den strukturerede træning til den musikalske leg samt visualisering og analyse af logget træningsdata. MoveASound er i øjeblikket i en testfase og er endnu ikke tilgængeligt som kommercielt produkt.

    Kira er en digital dokumentations assistent, der hjælper medarbejdere inden for ældre-, social- og handicap området med at dokumentere. Ud over at gøre det hurtigere og nemmere at dokumenterer, gør Kira det også muligt at dokumentere sammen med borgerne. 
    Inden for psykiatri og handicap området, har det gennem flere årtier været fokus på netop at øge borgerinddragelse. Der er solid evidens for, at øget inddragelse understøtter psykosocial rehabilitering, øger livskvalitet samt mindsker risikoen for udadreagerende adfærd. Gennem årene er der blevet eksperimenteret med borgerinddragelse på mange niveauer. Men i forhold til dokumentation er det stadig reglen nærmere end undtagelsen, at medarbejderne dokumenterer om borgeren, frem for med dem. 
    Kira gør det muligt for medarbejderne at optage dialoger mellem medarbejdere og borgere som kan bruges direkte i dokumentationen. Herigennem får borgerne medindflydelse på- og indsigt i hvad der dokumenteres om dem.  På den måde bevæger dokumentationen sig fra at være en administrativ pligt til at blive en aktiv del af det rehabiliterende arbejde. 
    På konferencen deltager Jon Vilshammer, CEO og medstifter af Kira AI, sammen med Charlotte Aagaard, forstander på bostedet Lindevang, hvor Kira er i drift.  De vil dele konkrete erfaringer med, hvordan AI-teknologi kan bruges til at styrke rehabilitering gennem øget borgerinddragelse.  

    Oplægget vil have fokus på, hvordan kunstig intelligens kan omsættes fra visioner og strategier til konkrete løsninger i hverdagen. Oplægget giver et indblik i hvordan vi i Vesthimmerlands Kommune har arbejdet med AI og vores erfaringer fra praksis. Der vil blive givet nogle eksempler på løsninger, deres vej til praksis og hvordan de fungerer i dag.

    Sidst opdateret: 10. juni 2026