Afslutning og evaluering af CareWare Nordic 2

Da CareWare Nordic-samarbejdet begyndte i 2018, var ambitionen at skabe stærkere innovation inden for velfærdsteknologi gennem samarbejde mellem kommuner, regioner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Danmark og Sverige. Syv år senere er resultatet ikke én stor løsning eller én fælles model, men en række konkrete erfaringer, metoder og samarbejder, som fortsætter efter projektets afslutning.

For Aarhus Kommune og Teknologi i Praksis (TIP), der står bag CareWare og DokkX, har projektet især skabt værdi inden for uddannelse, virksomhedssamarbejde, teknologiafprøvning og udvikling af nye måder at arbejde med innovation på.

Opkvalificering af medarbejdere

Et af de mest håndgribelige resultater af projektarbejdet er udviklingen på uddannelsesområdet.

I den første projektperiode kaldet CareWare Nordic 1 blev der udviklet og gennemført fem AMU-forløb for velfærdsteknologipionerer, og arbejdet med LIV-guiden (Lokal Implementering af Velfærdsteknologi) blev konkretiseret. Samtidig blev samarbejdet med SOSU Østjylland styrket, og der blev etableret en fast model, hvor medarbejdere fra Aarhus Kommune bidrager til undervisningen på SOSU-uddannelserne.

Projektet blev også et vigtigt afsæt for DigiTech-assistentuddannelsen. I CareWare Nordic 2 finansierede projektet Aarhus Kommunes deltagelse i udviklingen af uddannelsen og undervisning på forløbet. Da de første DigiTech-elever begyndte i januar 2023, blev der samtidig uddannet praktikvejledere i Aarhus Kommune, så eleverne kunne få støtte til at omsætte teknologiforståelse til praksis.

Springboards blev et fælles nordisk læringsrum

Hvis én metode kan siges at være blevet et kendetegn for CareWare Nordic, er det Springboards.

Springboard-formatet blev udviklet i CareWare Nordic 1 og videreudviklet i CWN2 gennem samarbejde mellem danske og svenske partnere. Her får virksomheder mulighed for at præsentere idéer, udfordringer eller prototyper for et panel af fagpersoner, forskere og praktikere, som giver kvalificeret sparring.

Og værdien gik begge veje.

Virksomhederne fik adgang til brugernes perspektiver, indsigt i arbejdsgange og bedre forståelse af den offentlige sektors krav til implementering. Samtidig fik medarbejdere og eksperter nye perspektiver på deres egen praksis og på de muligheder, som ny teknologi kan skabe.

Projektet udviklede desuden nye tilbud som Business Model Exploration og Vidensoverblik, der kombinerer forskning, implementeringserfaringer, regulatoriske krav og praksisviden. En evaluering viste meget høj tilfredshed blandt virksomhederne. Den største gevinst var bedre forståelse af slutbrugernes behov og af, hvordan løsninger kan tilpasses kommuner og regioner.

Projektets erfaringer viste samtidig, at godt samarbejde ikke opstår af sig selv. En vigtig læring var, at aktiv facilitering er afgørende, hvis virksomheder, offentlige organisationer og partnere fra forskellige lande skal skabe værdi sammen.

VR og XR til kompetenceudvikling blev løftet gennem fælles læring

Virtual Reality og Extended Reality blev et andet område, hvor samarbejdet på tværs af landegrænser skabte konkrete resultater.

Det viste sig tidligt, at det ikke var realistisk at gennemføre ét fælles XR-projekt for alle partnere. I stedet arbejdede partnerne med egne projekter og delte systematisk erfaringer undervejs.

Det førte blandt andet til samarbejde mellem SOSU Østjylland, Högskolan i Halmstad og Leap for Life omkring brugen af VR i undervisningen. Erfaringer fra den danske SOSU-uddannelse blev videreudviklet og tilpasset svenske forhold, og i 2025 besluttede Högskolan i Halmstad at investere i VR-udstyr til undervisning af sygeplejestuderende.

I Aarhus er erfaringerne fra projektet blandt andet videreført i arbejdet med VR til reminiscens. Her er 40 VR-headsets implementeret på 20 plejehjem, hvor teknologien anvendes til blandt andet træning, samtaler og aktiviteter med borgere.

Evalueringerne viste, at teknologien generelt blev oplevet som både meningsfuld og let at anvende. De største udfordringer handlede ikke om teknologien selv, men om tid, organisering og ressourcer.

Fælles innovation viste både muligheder og udfordringer

Et af de mest konkrete eksempler på grænseoverskridende innovation var udviklingen af en 3D-printet pilleudstandser udviklet i samarbejde mellem partnere i Danmark og Sverige.

Målet var at udvikle en løsning på en fælles udfordring, men projektet viste også, hvor forskellige behovene kan være på tværs af sundhedssystemer. Samarbejdet gav samtidig adgang til brugerindsigter og praksiserfaringer fra begge landekontekster, hvilket kvalificerede udviklingsprocessen og gav et mere nuanceret billede af både behov og arbejdsgange i dansk og svensk praksis. I Sverige reducerer ApoDose behovet for manuel håndtering af medicin, mens udfordringen fylder mere i dansk praksis. Til gengæld pegede svenske medarbejdere på arbejdsmiljøudfordringer i borgernes hjem, som danske deltagere i mindre grad havde fokus på.

Tre forskellige prototyper blev udviklet og testet som led i en fælles, iterativ udviklingsproces på tværs af landegrænser. Selvom projektet ikke nåede frem til en færdig løsning inden projektperiodens afslutning, skabte arbejdet værdifuld læring om brugerinddragelse, kravhåndtering, standardisering og tværnational produktudvikling.

Samtidig viste projektet potentialet i 3D-print som redskab til hurtig udvikling og tilpasning af hjælpemidler. Erfaringerne lever videre gennem samarbejder mellem hjælpemiddelværksteder, uddannelsesinstitutioner og innovationsmiljøer i både Danmark og Sverige.

Værdien af det nordiske samarbejde

Noget af det mest værdifulde ved CareWare Nordic 2 har været muligheden for at lære af organisationer, der arbejder med de samme udfordringer som os selv. I stedet for at udvikle løsninger fra bunden har Aarhus Kommune og TIP kunnet bygge videre på erfaringer fra svenske og danske partnere, samtidig med at vi selv har bidraget med erfaringer fra blandt andet Springboards, DokkX, AppsCafé, DigiTech-samarbejdet og samarbejdet med virksomheder.

Projektet har dermed ikke kun handlet om at skabe nye aktiviteter, men også om at kvalificere og videreudvikle eksisterende indsatser. Det har resulteret i nye metoder, samarbejder, kompetenceudvikling og konkrete teknologiske løsninger, men den måske vigtigste gevinst er den viden, de relationer og de arbejdsformer, der er opbygget på tværs af partnerne.

CareWare Nordic 2 har vist, at kommuner, regioner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan lære af hinanden på tværs af organisationer og sundhedssystemer. Flere af de udviklede aktiviteter videreføres nu efter projektets afslutning herunder Springboards, Business Model Exploration, Vidensoverblik, DigiTech-aktiviteter samt arbejdet med VR og 3D-print.

Når projektet afsluttes, er det derfor ikke de enkelte aktiviteter, der står tilbage som det væsentligste, men de erfaringer og samarbejdsformer, som fortsat styrker innovation, teknologiudvikling og kompetenceopbygning i Aarhus Kommune. På den måde har CareWare Nordic 2 ikke blot skabt nye løsninger, men også styrket fundamentet for fremtidig innovation.