Gloria Mundi Care logo

Nino

Fire forskellige brugere med hver sin Nino

Et unikt, elektrisk køretøj baseret på segwayteknologi. Det er specielt velegnet til personer med ingen eller nedsat stand- og gangfunktion i benene, fx pga. kronisk sygdom, ulykke, amputation m.v.

Køretøjet fordrer fuldt kognitivt funktionsniveau, god balanceevne, en vis styrke i hænder/arme samt god kontrol med overkroppens muskler. En stor fordel ved at bruge Nino er, at den - til forskel fra fx en elektrisk kørestol med joystik - vedligeholder og udbygger muskulaturen i truncus (torso/overkrop) og balanceevnen hos brugeren.Køretøjet styres således hovedsageligt ved hjælp af balancen (frem/tilbage) og ved at skubbe styret til højre eller venstre.

Formål

At give en bruger mulighed for øget mobilitet indendørs og især udendørs.

Målgruppe

Brugere med fx rygmarvsskade, sclerose, muskelsvind, visse former for neurologiske diagnoser m.fl.

Betydning for borger

Øget aktionsradius, mulighed for at bruge køretøjet inden- og udendørs, da det har en minimal venderadius. Desuden mulighed for at kunne bruge Nino uanset udtrætning i hænder/arme i løbet af dagen, da man vha app’en kan øge styrets sensibilitet, så der ikke skal bruges mange kræfter på at dreje Nino til højre og venstre.

Betydning for medarbejdere

-

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Visse brugere vil kunne opretholde en vis arbejdsevne ved at benytte Nino i det daglige.

Anskaffelsespris

Ca. 60.000 kr. ex moms.

Forventet levetid

5-10 år

Udgifter til evt. montering

Ingen, hvis alt (ekstra-)udstyr bestilles fra start.

Forventede årlige driftsudgifter

Gratis app.

Alm. servicebesøg (2.-3.000,- kr. årligt til service).

Stilles der særlige krav?

Adgang til alm. strømforsyning for opladning. Jævnlige kontroller af dæktryk for maksimalt vejgreb og balance.

Er produktet til personlig brug?

Ja, da produktet er fremstillet til den enkelte borgers kropsmål og behov. En standardindstillet Nino kan dog benyttes af flere personer i kortere tidsrum.

Er produktet til træning?

Ikke specielt, men man udbygger og vedligeholder muskulaturen i truncus ved at benytte sin vægt til at styre Nino. Dette må formodes at have en positiv effekt på det kardiovaskulære system også.

Undervisningsbehov

Ja, dette tager ca. 1½ time med en GMC-medarbejder. Herefter skal man træne selv i mindst 50 km’s kørsel i forskellige terræner og på forskellige underlag, før man kan siges at være en rutineret fører.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK?

Nej, det blev introduceret i Danmark i marts 2018, men har været med på flere messer og konferencer i Danmark.

Erfaringer

En enkelt borger i regi af Rigshospitalets Rygmarvscenter.

Eventuelle cases

Brugere med sclerose, neurologiske funktionsnedsættelser i ben og arme af forskellige årsager m.fl.