CrossWalker

En ny type rollator - man går , som kroppen er skabt til. Med bevægelige håndtag får man bevæget og trænet både ryg, arme og ben, mens man går. Ryggen rettes samtidig op i en god og sund holdning.

Har et godt sæde med ryglæn til hvilepauserne og har ligeledes støttehåndtag, så man altid har mulighed for ekstra støtte ved behov. Kan bruges til gåture, indkøb, genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Det at gå, er forskningsdokumenteret den sundeste måde at vedligeholde kroppen på.

Forventes klar til salg i December 2018.

Målgruppe

Mennesker med behov for støtte og guiding til en rehabiliterende gangfunktion.

Betydning for borger

Borger vedligeholder og udvikler kroppens muskulatur under gang. Dette har en stor gavnlig indflydelse på borgers sundhedstilstand og funktionsniveau.

Betydning for medarbejdere

Et højt funktionsniveau hos borger frigør ressourcer i plejen.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Endnu ikke beregnet, men mange kommuner har budt ind med stor interesse for CrossWalker.

Anskaffelsespris

Forventet 13.000 kr incl. moms.

Forventet levetid

Forventet 4-5 år.

Udgifter til evt. montering

Ingen.

Forventede årlige driftsudgifter

Ikke fastlagt.

Stilles der særlige krav?

Nej.

Er produktet til personlig brug?

Det vil give bedst mening, at den enkelte borger har sin egen CrossWalker til daglig brug. CrossWalker vil i rehabiliteringscentre snildt kunne anvendes af forskellige borgere.

Er produktet til træning?

CrossWalker er træning. Nytænkende daglig rehabilitering, således at rollatorgang ikke stiltiende afvikler vores boregere med behov for støtte i gangfunktionen.

Undervisningsbehov

Erfaringen på nuværende siger, at borger har brug for ca. 30 min instruktion af ergo- eller fysioterapeut. Dette afhænger af borgers alder og kognitive niveau.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK?

Ja.

Erfaringer

CrossWalker er blevet modtaget med åbne arme af kommuner, hospitaler, patienter, patientforeninger, Danske Fysioterapeuter, seniorer samt pårørende.