Gå til hovedindhold

Virtuel CareWare Præsentationsdag: Teknologier til pleje- og omsorgspersonale med læse-, skrive-, og sprogudfordringer.

Torsdag 19. november kl. 9.00-11.00

Indhold

    Ansatte inden for pleje og omsorg skal hver dag læse instrukser, skrive dokumentation og kommunikere med kolleger, borgere og pårørende. For nogle er det en ekstra udfordring, fordi de har svært ved at læse eller skrive, eller fordi dansk ikke er deres modersmål.

    Udfordringen er udbredt. Ifølge PIAAC 2022/23 har 18 % af voksne danskere i alderen 16-65 år svage læsefærdigheder. Samtidig havde 25 % af de kommunalt ansatte SOSU-medarbejdere i 2025 en ikke-vestlig baggrund (KL Momentum).

    Når læsning, skrivning og sprog tager ekstra tid, går tiden fra det, som borgeren har mest brug for: nærvær og pleje. Teknologi, der støtter medarbejderne i dokumentation, kommunikation og forståelse af instrukser, kan give mere tid til borgerens pleje og skabe tryghed og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

    På Præsentationsdagen får du et overblik over teknologier og løsninger, der kan give støtte i hverdagen. Dagen henvender sig især til fagpersoner inden for sundheds- og omsorgsområdet samt til organisatoriske medarbejdere og konsulenter i kommuner og regioner. Dagen er gratis og åben for alle.

    Program (foreløbigt)

    • 9.00-9.05: Velkomst og praktisk information ved Nikolaj Kristian Lorentzen, CareWare.

    • 9.05-9.20: Introoplæg (ikke endeligt aftalt)

    • 9.20-9.50: Clex - hjælper plejepersonale med at skrive journalklare notater inde i journalsystemet v/ Flakron Soyeva, Clex

    • 9.50-10.00: Pause

    • 10.00-10.30 Cliarly - Skriv skarpere, læs lettere v/Jakob Lykke, Founder, Cliarly

    • 10.30-11.00 Edora - Let’s Talk - oversætter og refererer faglige samtaler på tværs af sprog v/ ?

    • 11.00 Afslutning v/ Nikolaj Kristian Lorentzen, CareWare.

    Sidst opdateret: 29. oktober 2026