Præsentationsdag - SmartHome – tilgængeligt for alle
Virtuel CareWare Præsentationsdag torsdag 22. maj 2025 kl. 9.00-11.00
I dag findes der et væld af SmartHome-løsninger i almindelig handel, som i udgangspunktet er udviklet til komfort og bekvemmelighed i hjemmet. Mange af disse teknologier rummer også et stort, men ofte overset potentiale som støtte i hverdagen for personer med nedsat funktionsevne.
På denne Præsentationsdag sætter vi fokus på kommercielt tilgængelige SmartHome-produkter og deres muligheder som hjælpemidler. Det kan være stemmestyring, automatiserede lys- og varmesystemer eller sensorer, der understøtter tryghed og selvstændighed i eget hjem. Fælles for dem er, at de kan købes i almindelig handel, men ofte kræver lidt teknisk forståelse at sætte op og anvende hensigtsmæssigt.
Gennem konkrete eksempler og oplæg fra eksperter stiller vi skarpt på, hvordan SmartHome-teknologi kan integreres som en del af indsatsen for at styrke borgerens selvhjulpenhed og samtidig aflaste personale i støtte- og omsorgsopgaver.
Program
(Med forbehold for ændringer)
- 09.00-09.05 Velkomst v/ Mikkel Svindt Fransgård
- 09.05-09.50 "Målrettet teknologi med omsorg: Skræddersyet Intelligente boliger for øget livskvalitet" – Intelligent bolig som støtte i hverdagen v/ Allan Lytken, direktør og partner og Nicklas Hylleberg, Smart Home specialist og partner, Logic Group A/S
- 09.50-10.20 Om robotstøvsugere v/ Casper Hvilshøj Christiansen, CCO & Founder – Silkeborgvej Tech ApS
- 10.20-10.30 Kort pause
- 10.30-11.00 "Lavpraktiske SmartHome løsninger, der gør en forskel for dine ældre forældre" v/ Ulrik Lund, Maskiningeniør, Freelance konsulent.
- 11.00 Afslutning v/ Mikkel Svindt Fransgård, CareWare