Præsentationsdag: Kompression i ældreplejen
Virtuel CareWare Præsentationsdag torsdag 22. januar 2026 kl. 9.00-11.10

Behovet for nye løsninger på kompressionsområdet er stigende. Påtagning og korrekt anvendelse af kompressionsstrømper er både tidskrævende, ergonomisk belastende og afhængigt af høj faglig præcision. Samtidig efterspørger mange borgere øget selvstændighed i håndtering af deres kompressionsbehandling. Derfor er der et markant potentiale i teknologi, der kan lette arbejdsmiljøet, styrke kvaliteten i behandlingen og øge borgernes selvhjulpenhed.
Aarhus Kommune har derfor sat øget fokus på dette område, og har for nyligt afholdt et arrangement om et forsøg på at udvikle en intelligent kompressionsstrømpe.
Denne CareWare Præsentationsdag bygger videre på indsatsen ved at sætte fokus på aktuelle teknologier og kommunale erfaringer, der hver især løser dele af udfordringerne – og måske samlet peger på, hvad en intelligent kompressionsstrømpe bør kunne i fremtiden.
Program
- 09.00-09.05 Velkomst v/ Christoffer Rinder Thøgersen, CareWare
- 09.05–09.15 Indledning: Et ønske om en intelligent kompressionsstrømpe v/Mette Callsen, Specialkonsulent, Digitalisering, Velfærdsteknologi & Hjælpemidler, Aarhus Kommune
- 09.15-09.45 Selvhjulpen påtagning af støttestrømper – Erfaringer med HelpSoq fra afprøvningen i Vesthimmerlands Kommune v/ Lene Hejlskov Sørensen, SSA, Hjemme- og sygeplejen distrikt Aalestrup og Titti Meling Berge, Velfærdsteknologisk konsulent, Vesthimmerlands Kommune.
- 09.45-10.10 Bedre arbejdsmiljø med Leg Raiser Easy og CompressionAid v/ Claus Lykke, Danrehab A/S
- 10.10-10.20 Pause
- 10.20-10.45 Opmåling af kompressionsstrømer med mobil 3D scanning v/Stine Bahne, Business Unit Manager & Sygeplejeske, Medi Danmark
- 10.45-11.10 Sensor til kontinuerlig opmåling af Ødem – Erfaringer fra pilotprojekt i Gladsaxe Kommune v/ Jens Ettrup, Direktør, iCompression