Gå til hovedindhold

Præsentationsdag - Grib Mulighederne: Hjælpemidler til borgere med nedsat håndfunktion

Virtuel CareWare Præsentationsdag 31. oktober 2024 kl. 9.00-11.15

  • Læs op

Indhold

    En åben hånd og en gribehånd

    For personer med begrænset håndfunktion kan hverdagsopgaver som at spise, udføre personlig pleje og andre daglige gøremål være en udfordring. Dette skaber ofte afhængighed af hjælp fra pårørende eller personale, hvilket kan påvirke både selvstændigheden og livskvaliteten.


    Nedsat håndfunktion er ikke kun en udfordring for borgeren selv, men også for personale, der arbejder med at skabe bedst mulige betingelser for at bevare borgerens uafhængighed og funktionalitet i hverdagen. Teknologi giver nye løsninger, som kan lette disse udfordringer og muliggøre en mere selvstændig hverdag for borgerne.

    Deltag i denne spændende præsentationsdag og få indblik i hjælpemidler og teknologier designet til at støtte borgere med nedsat håndfunktion. Vi præsenterer en række innovative løsninger, der kan hjælpe personer med nedsat håndfunktion til at udføre hverdagsopgaver med større lethed og sikkerhed. 

    Program

    • Velkomst v/ Christoffer Rinder Larsen, CareWare & Hjælpemidler udstillet på DokkX samt individuelt 3D-printede hjælpemidler fra Hjælpemiddelværkstedet, v/ Henriette Aamand Grønne, teknologikonsulent, Teknologi i Praksis.
    • HandiGood: EasyUp, Easy Grip og Easy Release v/ Edith Gosvig, HandiGood.
    • OBI Spiserobot, Jaco Robotarm og en-hånds tallerken fra Aabentoft v/ Jakob Iversen, Aabentoft.
    • Negleklipper, bordsaks, øjendråber og karkludsvrider fra Danish Care Supply, v/ Ivan Bach, Danish Care Supply & Afslutning v/ Christoffer Rinder Larsen.
    Sidst opdateret: 8. november 2024