Udfordringer i anvendelsen af digitale løsninger i kommunal genoptræning og rehabilitering (og hvordan vi måske løser dem)

Grundet COVID19 pandemien blev det kommunale rehabiliterings-/ genoptræningsområde kastet ud i en storstilet brug af digitale løsninger i praksis. Erfaringerne har været blandede, med både gode erfaringer med at få fat i svagere borgere, der ellers kan være vanskelige at nå, og borgere der var glade for at slippe for transporten til og fra genoptræning, men også dårlige erfaringer når teknologien kikser, borgerne eller medarbejderne mangler IT-kompetencer, eller systemets og organisationens logistik og procedurer ikke harmonerer med behovet i tele-forløb.

Nu er hverdagen ved at vende tilbage, og med den den vanlige praksis for kommunal rehabilitering og genoptræning, og mange borgere indkaldes igen til fysisk fremmøde frem for at anvende de digitale løsninger. Men hvorfor egentlig gå fuldstændig tilbage til det samme som før? Flere rapporter peger på, at mange borgere var glade for, og foretrækker, de digitale muligheder – om ikke andet, så som et supplement til det fysiske fremmøde. Samtidig peger forskning på, at der er den samme effekt af træning ved hjælp af digitale løsninger som ved fysisk fremmøde

Så hvad består udfordringerne i? Hvad skal der til før vi finder digitale løsninger relevante i den kommunale genoptrænings-/ og rehabiliteringspraksis? Hvilke udfordringer og barrierer vanskeliggør en implementering af de digitale løsninger som et reelt alternativ til fysisk fremmøde, for de borgere der foretrækker det? Og ved vi overhovedet noget om hvad der virker, hvordan det virker, og hvad værdien af at anvende digitale løsninger er – ikke kun når der er COVID.

Hvilken slags digitale løsninger fokuserer vi på?

De hyppigst anvendte digitale løsninger under COVID19 pandemien i kommunal praksis har været video-opkald, videotræning (individuelt og holdbaseret), samt streaming af træningsvideoer, som fx fysio- eller ergoterapeuten har lagt på YouTube eller lignende. Der tages derfor udgangspunkt i videoformatet til seminaret, dvs. både konsultation og træning (individuel eller hold) via video som fx Teams.

Hvilke udfordringer og barrierer kommer vi ind på?

  • Faglighed og kvalitet: Bekymringer hos medarbejderne i forhold til om kvaliteten af fx vurdering af borgers behov og genoptræning er god nok, når det varetages virtuelt. Forskningen peger i retning af at effekten er den samme, men kan det overføres til praksis i en dansk kommunal kontekst? v/ Kathrine Rayce, Postdoc., cand.scient.san., SDU
  • Den professionelle rolle: At varetage virtuelle forløb kræver noget andet og mere af den fagprofessionelle, end når borgeren møder fysisk op i rehabiliteringsforløb. Selvom kerneopgaven er den samme, er formen anderledes, fordi den fagprofessionelle samtidig er gæst i borgerens hjem og hverdag i forbindelse med den virtuelle konsultation / træning. v/ Kathrine Rayce, Postdoc., cand.scient.san., SDU
  • Borgerens perspektiv: Hvordan oplever borgerne at deltage i virtuelle forløb, frem for fysisk fremmøde? Generelt peger erfaringer fra kommunerne samt videnskabelig litteratur i samme retning, nemlig at borgerne langt hen ad vejen er tilfredse med det virtuelle tilbud som alternativ til, eller som supplement til, fysisk fremmøde. Men er det virtuelle tilbud for alle, eller har nogle målgrupper større gavn en andre? v/ Frank L. Jensen, udviklingsterapeut, cand.scient.san., Aarhus Kommune
  • Teknologi og logistik: Driftssikkerhed og brugervenlighed af it-systemerne (for både fagprofessionelle og borgere) er centralt for at virtuelle forløb bliver en succes. Men også ressourcer, ledelsesopbakning og fagprofessionelle der tør gå i front på det teknologiske område, er vigtige for at implementeringen kan lykkes. Syddjurs Kommune har som mange andre oplevet at kæmpe med en række udfordringer ift. teknologi og logistik, men er gennem en række indsatsområder lykkedes med at implementere velfungerende virtuelle rehabiliteringsforløb for bestemte målgrupper. v/ Elisabeth Korsholm Christensen, diplomingeniør, samt Anette Bjerre, fysioterapeut, Syddjurs Kommune).

Program

  • 13.00-13.10 Velkomst og Introduktion
  • 13.10-13.30 Faglighed, kvalitet og den professionelle rolle v/ Katrine Rayce, Postdoc., cand.scient.san., SDU
  • 13.30-13.45 Borgernes perspektiv v/ Frank L. Jensen, udviklingsterapeut, cand.scient.san., Aarhus Kommune
  • 13.45-14.05 Teknologi og logistik v/ Elisabeth Korsholm Christensen, diplomingeniør, samt Anette Bjerre, fysioterapeut, Syddjurs Kommune
  • 14.05-14.10 Kort pause
  • 14.10-14.55 Spørgsmål og aktiv debat mellem oplægsholderne og deltagere
  • 14.55-15.00 Opsamling og afslutning