Silent Embrace
Silent Embrace er en tredelt hovedpude, designet til at bruges ved søvnløshed generelt, og søvnbesvær i forbindelse med stress. Puden er ”hovedpuden-og-puden-over-hovedet” i én pude. Den er lys- og lyddæmpende og giver en tryghed i søvnen, svarende til kugledynen, blot som pude.
Formål
Bruges ved søvnløshed og stress.
Målgruppe
Alle borgere der har problemer med søvnløshed, uro og stress.
Betydning for borger
Formålet er at blive tryg i søvnen. At få en tryg og rolig nattesøvn er afgørende for ens velbefindende og helbred.
Betydning for medarbejdere
Ved at kunne tilbyde denne pude til en patient eller klient/borger med urolig søvn og søvnløshed, kan man spare medicin, og samtidigt give et behageligt alternativ.
Forventet økonomisk effekt for kommune eller region
Færre lægebesøg, mindre medicin, færre bivirkninger og ved god effekt på søvnen, gladere borgere, som er nemmere at hjælpe.
Anskaffelsespris
1.695 kr inkl moms og to hovedpudebetræk.
Forventet levetid
2-5 år afhængig af slitage.
Udgifter til evt. montering
0.
Forventede årlige driftsudgifter
300-600 kr til nye pudevår afhængig af slitage.
Stilles der særlige krav?
Nej.
Er produktet til personlig brug?
Puden er til personligt brug, men når en klient/patient udskrives, kan den rengøres til brug for en ny.
Er produktet til træning?
Nej.
Undervisningsbehov
0,1 time.
Har produktet tidligere været præsenteret i DK?
Nej.
Erfaringer
Produktet er nyt (fra dec. 2018) Der er få mest positive erfaringer. Produktet er ikke for alle, fx ikke dem der sover på maven, dem der ikke kan flytte puden selv manuelt, eller dem der har det svært med forandring.
Puden er stille på vej ud i psykiatrien, men også til private borgere.