Hvordan kan man integrere robotter og kodning i specialundervisningen, samt sætte differentierede mål til elever i indskolingen?
Signe fra Storebæltskolen har arbejdet med dette spørgsmål og præsenterer på denne workshop sine svar på spørgsmålet.
Hun vil vise eksempler på, hvordan hun har brugt Blue Bots, Osmo Coding og Dash & Dot i undervisningen, samt hvilke effekter hun har oplevet hos sine elever.
Få eksempler på, hvordan man kan arbejde med:

  • ADL
  • Matematisk opmærksomhed
  • Madlavning

Signe deler glædeligt alle sine materialer med dig, så du kan kode med dine egne elever. Du får også muligheden for at få teknologien i hænderne og prøve at kode en robot.

Om Signe Moess Griffin: Uddannet pædagog fra Slagelse pædagogseminarium i 2009 og har arbejdet på Storebæltskolen lige siden. Signe har i mange år været en del af Storebæltskolens IT-udvalg, og synes det er spændende at være en del af skolens IKT-udvikling. Signe har derfor også været med hele vejen, siden skolen i 2014 investerede i iPads til alle elever).