Rollatoren er en foldbar letvægtsrollator på kun 4,8 kg og faktisk den letteste rollator i verden. I sammenfoldet tilstand er den kun 25cm bred og passer ind i selv de mindste bagagerum. Den er udstyret med ergonomiske og omvendte håndtag, der gør det muligt at få rollatoren tæt ind til kroppen og dermed sikre en korrekt, oprejst kropsholdning. Bremsekablerne er ført ind i rammen, så de ikke kan hænge fast i ting – og for at holde designet helt enkelt. Bremserne kan nemt justeres med en lille unbrakonøgle. Hjulene er lavet i blød PUR-plast og er derfor stødabsorberende og ikke-punkterbare. Rammen er skabt i ét stykke kulfiber og har derfor ingen grimme samlinger. Kulfiber er et utroligt stærkt og stødabsorberende materiale, hvilket giver en jævn og behagelig kørsel. Håndtagsjusteringen er gjort nem og enkel og kræver kun et tryk på en knap, hvorefter håndtagene nemt skubbes op eller ned. De kan indstilles i 3 cm intervaller fra 79-91 cm. Rollatoren kan klare en brugervægt på 130 kg.

Formål

Rollatoren har til formål at hjælpe gangbesværede med at gå og opretholde den aktivitet de ønsker. Derudover har det moderne og enkle design til formål at være anti-stigmatiserende og give mod på fornyet aktivitet.

Målgruppe

Gangbesværede.

Betydning for borger

Fysisk: Giver støtte og hjælp til mobilitet.

Psykisk: Afstigmatiserer med det moderne design og look og giver ny livskvalitet.

Betydning for medarbejdere

Den naturlige barriere associeret med erkendelse af behovet for en rollator, overkommes lettere med en rollator, som ser godt ud. Brugerne kommer dermed hurtigere i gang med brugen og undgår inaktivitet, ensomhed og følgesygdomme heraf.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Selvhjulpne og aktive borgere med højere livskvalitet.

Anskaffelsespris

Vejl. udsalgspris:

  • Rollator kr. 4.095 ex. tilbehør.
  • Lille taske kr. 225.
  • Indkøbsnet kr. 290.
  • Weekendtaske kr. 515.
  • Rygstøtte kr. 445.
  • Stokkeholder kr. 259.

Forventet levetid

5 års garanti på ramme. Minimum levetid 10 år (inkl. serviceeftersyn).

Udgifter til evt. montering

Nej.

Forventede årlige driftsudgifter

Ingen.

Stilles der særlige krav?

Nej.

Er produktet til personlig brug?

Ikke nødvendigvis.

Er produktet til træning?

Nej, ikke som udgangspunkt, men man kan sagtens brug den i forbindelse med genoptræning.

Undervisningsbehov

Ingen.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK?

-.

Erfaringer

n/a.

Eventuelle cases

https://www.byacre.com/da/vores-historie/
https://www.facebook.com/pg/byacre/reviews/?ref=page_internal
https://www.byacre.com/da/letvaegtsrollator-gav-kirsten-friheden-tilbage/