MarselisborgCentret

På MarselisborgCentret handler det om teknologi til mennesker som Lars.

"Jeg følte, at en far, der ikke kan hænge en hylde op for sin datter, han er ikke en far. Det motiverede og provokerede mig til at træne benhårdt."
En elektronisk dims, der hindrer en dropfod i at hæmme Lars’ gang, og en stor portion viljestærk genoptræning betyder, at Lars i dag er tilbage i fuld vigør efter en blodprop.

Efter en blodprop var Lars i 2010 lammet i godt to måneder. Efter en intens og viljestærk genoptræning var Lars fortsat udfordret af dropfod. Som kun den tyvende person i Danmark har Lars nu fået indopereret en såkaldt Actigait. Systemet er nøjagtigt tilpasset Lars’ gangrytme. Og gennem elektriske impulser sørger det for, at foden altid følger trop, når Lars vil afsted.

Og det vil han tit. For Lars, der er 62 år, har altid levet et aktivt liv. Som biavler, cykelentusiast, sejlsportsmand, motorcyklist, løber og danser. Professionelt har han også været vidt omkring - blandt andet som underviser, håndværker og misbrugsbehandler.

Alt det lige indtil blodproppen lammede Lars i godt to måneder. Turen tilbage var lang og hård, men Lars kæmpede en indædt kamp og er i dag tilbage i topform. Han har genoptaget de fleste af sine tidligere fritidsinteresser og arbejder på fuld tid som projektansat i Aarhus Kommune.

Og så har han lige købt, hvad han selv betegner som "verdens fedeste cykel"; en trehjulet liggecykel, der snildt slår 50 km/t med en god hældning og de rette vejrforhold.

Udfordringer

Flere og flere borgere ønsker at blive i eget hjem på trods af funktionstab. Indlæggelsestiden på sygehusene er kortere, og der kan være ventetid på genoptræning/behandling - også på det psykiatriske område.

Der er behov for teknologier, som giver borgeren mulighed for at træne i hjemmet i tæt dialog med behandlersystemet, samt teknologiske løsninger, som kan overføre sundhedsdata mellem borger og sundhedssystemet.

Fælles oplæg

Det næste store skridt for velfærdsteknologien - it-standarder! v/ Lars Simesen, IT-arkitekt i Region Midt.

Når CareWare 2015 går i gang vil deltagerne få mulighed for helt praktisk at afprøve udstyr, der kan måle forskellige værdier såsom puls, blodtryk, iltmætning i blodet og andre værdier. Når man ankommer til Marselisborg Centret vil et firma vise, hvordan målingerne registreres, og hvordan data vil kunne deles med andre it-systemer.

Denne evne til data-deling er det næste store skridt fremad, som skal tages for at få størst mulig gavn af de mange velfærdsteknologiske løsninger. Og netop disse muligheder, udfordringer og bud på løsninger bliver der stillet skarpt på ved CareWare 2015.

På landets hospitaler, i kommuner og hos praktiserende læger er man for langt størstedelens vedkommende parat til at tage dette næste og indlysende nødvendige skridt, som både giver bedre behandlingsmuligheder og mulighed for bedre ressourceudnyttelse. Mange projektledere ved også, at netop integration mellem forskellige IT-systemer er en stor og ofte kostbar udfordring. Men før målet kan nås, skal en meget vigtig ting være på plads – nemlig dét, der skal til for at få de forskellige it-systemer til at tale sammen.

Midlet, der skal til for at løse denne udfordring, er it-standarder. Beskrivelser, der ned i detaljen fortæller, hvad forskellige systemer skal kunne for at udveksle data. Som det er nu, er man afhængig af enkeltløsninger, der ofte koster ekstra.

Når it-standarderne er på plads, vil alle fremtidige it-leverancer, skulle leve op til disse krav. Standarder, der betyder at kommunikationen mellem data fra forskellige steder i sundhedssystemet kan udveksles sikkert og effektivt – uden ekstra omkostninger og uden løsninger, som er bundet til konkrete enkelt-systemer. Danmark er samtidig – på grund af CPR-registret – et land med unikke muligheder for at drage nytte af denne datadeling. Både i forhold til hospitals- og lægebehandling,ydelser givet i kommunalt regi og i forhold til forskning og udvikling.