Ældre kvinde laver gangtræning i AlterG

AlterG vægtaflastende træner kan reducere en persons vægt (vægt-aflaste) med op til 80%. Herved kan en persons balance og motorik trænes gennem gang. Har en person smerter i forbindelse med gang undgås smerterne. Personer, der er overvægtige eller nyligt opererede, kan derfor også træne balance, gang og løb. Næsten alle med balance- eller gangproblemer kan trænes i en AlterG.

AlterG er ny velfærdsteknologi, udviklet af NASA, og giver mulighed for at ældre borgere kan opretholde gangfunktion i længere tid end normalt, og for at skadede ældre fx efter hofte- eller lårbensfraktur vil kunne træne til at blive mobile igen uden at øge risikoen for nye faldepisoder under træningen. AlterG har også potentiale til at erstatte tidskrævende og kostbar bassintræning.

Nyopererede vil ved fraktur eller alloplastik kunne gå smertefrit i AlterG, hvorfor atrofi af muskulatur kan mindskes, og restitutionsfasen derfor få et bedre forløb med hensyn til bevarelse af balance og gangafvikling.

I Danmark er der gennemført kliniske studier for parkinsonisme, muskelsvind og påvirkning af knæled. Der findes udenlandske studier for spastik lammelse, gigt mm

Formål

AlterG anvendes til træning af gangbesværede med henblik på at træne balance og gang og derved gøre de gangbesværede selvhjulpne.

Målgruppe

AlterG anvendes til træning af bevægelseshæmmede, fx:

  • genoptræning af geriatriske patienter efter fald f. eks. i forbindelse med fraktur på underekstremiteterne.
  • efter ortopædiske operationer såsom hofter, knæ og ankler og ryg.
  • ved parkinsonisme, apopleksi, traumatisk hjerneskade, spastisk lammelse, handicappede med bevægelsesproblemer, gigtpatienter, i forbindelse med sportsskader osv.

Betydning for borger

Med AlterG er det muligt at opnå resultater, der ikke kan opnås med andre hjælpemidler. AlterG træning resulterer i øget livskvalitet, klinisk status og gangafvikling (Parkinson).  Træningsresultaterne kan forventes at forlænge borgeres selvhjulpenhed og kan blive et et cost-effektivt træningshjælpemiddel.

Betydning for medarbejdere

AlterG er enkel at anvende uden fysisk belastning for fysioterapeuten, og læres efter kort tids instruktion, når de grundlæggende principper er forstået. Allokeres 30 minutters træning til en borger trænes i ca. 25 minutter. Afhængigt at borgerens kognitive status kan borgeren ofte selv lære at anvende AlterG. AlterG træning kræver kun begrænset overvågning af en terapeut.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Borgeres øgede selvhjulpenhed vil resultere i højere livskvalitet for borgerne og mindre behov for pleje og behandling.