Askapp vil være en platform, der tilbyder anonym og billig psykologhjælp til alle med alle slags problemer. Den matcher brugeren med en psykolog ud fra en test, der kan vise problemstillinger, og ud fra psykolog-præferencer. Askapp vil tilbyde at koble dem, der søger støtte med både professionelle, studerende og andre med lignende problemer. 

Dommerteamet har nomineret Askapp fordi det vurderer, at det er en idé, der på en fin måde håndterer en tabubelagt problemstilling, men også en udfordring i en del af det danske sundhedsvæsen, der er under hårdt press. Løsningen giver mulighed for at hjælpe, inden tanker bliver til problemer, og på en måde, hvor man stadig kan være anonym, hvis det skulle ønskes. Ligeledes kan der være mulighed for at få begyndende hjælp, mens man er på venteliste.
Muligheden for at “eksportere” ideen til fx Asien eller andre dele af verden, hvor psykologiske problemer ofte er noget, man ikke snakker om, ses også som et stort potentiale.