Få sparring på næste skridt i forhold til fx validering af behov, produktudvikling, etablering af innovationssamarbejder, test og kommercialisering. Inden mødet skal du tænke over:

  • Hvilke behov bliver opfyldt, og hvem er din målgruppe?
  • Findes der lignende produkter på markedet?
  • Hvad er din forretningsmodel?

Alle ideer til udvikling af produkter og løsninger er velkomne.
Portrætfoto af Anja Hald

Book tid hos Anja Hald, Project Manager, MTIC
Mail: ah@mtic.dk
Mobil: +45 40 24 82 84

Cirka én måned efter at vi gik fuldtid på vores startup, FLINK, valgte vi at opsøge CareWare Advice. Her havde vi et rigtig godt møde med Anja Hald. Med god energi gav hun os kompetent sparring, en masse motivation og et godt spark bagi til at få bygget en prototype hurtigst muligt og testet idéen af. Efterfølgende har vi holdt dialogen kørende, og Anja er endda blevet én af vores testpersoner, og hun giver os løbende en masse brugbar feedback. Anja engagerer sig virkelig i vores projekt og har også forbundet os med relevante personer i sit netværk, hvilket har stor værdi for en startup som os, der er ny i branchen. Så er du i opstarten af en virksomhed inden for velfærdsteknologi, så gør dig selv den tjeneste at opsøge CareWare Advice hurtigst muligt - det kan kun komme dig til gavn." - Henrik Møller Kristensen, virksomheden FLINK

CareWare Advice foregår i DokkX, DOKK1, niveau 2.2

Medtech Innovation Consortium (MTIC) og DokkX tilbyder én gang om måneden iværksættere og SMV’er en vurdering af deres velfærdsteknologiske idé eller produkt.

  • MTIC er et samarbejde mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen, VIA og AU. MTIC er sat i verden for at indfri virksomhedernes vækstpotentiale og bidrage til, at de kan udvikle globalt relevante sundheds- og velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Project Manager Anja Hald repræsenterer MTIC til CareWare Advice.
  • DokkX er Aarhus Kommunes nytænkende udviklingscenter for velfærdsteknologi og digitale løsninger. Gennem præsentationer og demonstrationer af forskellige teknologiske redskaber og hjælpemidler skal DokkX fremme nysgerrigheden og kendskabet til teknologierne. DokkX henvender sig borgere i Aarhus Kommune, uddannelsesinstitutioner, fagfolk og andre, der søger viden om velfærdsteknologi.