IV-GO Vinder af Iværksætterprisen CareWare-Next 2017

IV-GO

En situation, hvor en mor måtte holde sit barns drop, imens barnet rutsjede en tur på en rutsjebane, satte gang i udviklingen af IV-GO. 

I dag anvendes et dropstativ, der er tungt og uhandy. Der er et stort behov for at kunne gøre patienter i IV-behandling mere mobile og uafhængige. Mange drømmer om en let og simpel løsning, der giver børn plads til leg og voksne mere frihed under dropbehandlingen.

IV-GO er en dropløsning. som man bærer over skulderen som en taske. Løsningen er helt mekanisk og kan derfor bæres under hjertehøjde. Det betyder, at patienter ikke længere skal gå med dropstativ, men kan have frihed til bevægelse og stadig følge behandlingen. Den større mobilitet vil sikre både højere livskvalitet/trivsel og hurtigere rehabilitering af patienter.

Dommernes begrundelse:

Løsningen er en markant forbedring af en procedure, der ikke har været rørt ved længe. Teamet har indsendt et særdeles gennemarbejdet forslag til en teknologisk løsning, der har et stort internationalt marked. Ud over at IV-GO vil kunne øge patienternes bevægelsesfrihed på hospitalet, vurderes den også til at have et tværsektorielt potentiale. Med IV-GO vil man kunne lave en sammenhængende rehabilitering, på et tidligere tidspunkt end hidtil muligt.