To billeder af Emento-app'en - på det højre billede vises beskeden fra hospitalet på borgerens iPhone skærm

Giver den offentlige sektor mulighed for at nytænke den måde, der kommunikeres til og med borgerne. Platformen består af en app, der er rettet mod borgeren, og en webadgang, der er rettet mod personalet.
Personalet definerer kommunikationsforløb, som via app'en løbende formidles til borgeren. Borgerne får al relevant information samlet ét sted og kan læse og se videoer på de tidspunkter, hvor de har overskud og er motiverede til det.
Den større indsigt skaber tryghed og gør borgeren til en mere ligeværdig og aktiv part i sit eget forløb. Notifikationer om aftaler hjælper borgeren med at huske det vigtigste og er en hjælp til selvhjælp.

Emento Track giver personalet overblik over borgerens brug af indholdet i app'en og en indikation af, hvor vidende og aktiv borgeren er i sit forløb. Denne viden kan personalet bruge til at mindske uforudsete udeblivelser. Forløbskommunikation via app'en giver personalet mulighed for at fokusere på en mere individuel dialog med borgeren.

Formål

Skabe mere trygge og vidende borgere med bedre overblik over eget forløb.

Målgruppe

Den offentlige sektor og alle borgere, der indgår i et forløb med det offentlige.

Betydning for borger

Skaber øget viden, overblik og tryghed. Information kan tilgås, når borgeren er motiveret til det. Borgeren kan sende beskeder til personalet, hvilket skaber tryghed.

Betydning for medarbejdere

  • Omprioriterer ressourcer og optimerer personalets tidsforbrug.
  • Mere forudsigelighed, færre udeblivelser og uforudsete aflysninger.
  • Tid til at kommunikere med borgeren og have en dialog om det, som denne synes er vigtigt, da nødvendig information er formidlet og tilgængelig via forløbet i app'en.
  • Personalet kan via beskedfunktionen i app'en svare på borgerens henvendelser, når det passer ind i arbejdsdagen, i stedet for hele tiden at skulle besvare telefonopkald midt i andre opgaver.

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

  • Færre udeblivelser.
  • Færre uforudsete udeblivelser.
  • Hjælp til selvhjælp.
  • Mere effektive forløb.
  • Højere evidens for hvilke borgerforløb der virker.

Anskaffelsespris

Afhængig af brug.

Forventet levetid

Ikke relevant.

Udgifter til evt. montering

Ikke relevant.

Forventede årlige driftsudgifter

Afhængig af aftaletype.

Stilles der særlige krav?

Nej.

Er produktet til personlig brug?

Borgeren får via nemID adgang til eget forløb i app'en.

Er produktet til træning?

Forløbskommunikation kan med fordel anvendes til støtte ved rehabiliterings- og genoptræningsindsatser.

Undervisningsbehov

  • Borgere: 5 minutter.
  • Personale: 30 minutter.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK?

Ja.

Erfaringer

  • Københavns Kommune.
  • Aarhus Universitetshospital.
  • Nyt Hospital Nordsjælland.

Eventuelle cases

Misbrugsbehandling, Københavns Kommune

Tragtbrystoperation, Aarhus Universitetshospital

Indslag i TV-Avisen, Fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospitalet

Indslag i TV2Lorry, Ortopædkirurgisk afdeling, NHN.