Oplæg

  • Kan den ældre skrøbelige patient have gavn af et telemedicinsk tilbud? v/ Catherine Foss, overlæge, PhD., klinisk lektor, Geriatrisk Afd., Aarhus Universitetshospital.

Der bliver mange skrøbelige ældre udskrevet, som stadig har behov opfølgning fra hospitalet. Videokonference med mobilt udstyr er et alternativ til fremmøde på hospitalet eller lægebesøg. En mulighed for at møde lægen uden at skulle bruge kræfter og tid på transport til hospitalet og i venteværelset.

  • Rehabilitering af en svær overvægtig borger v/ Lilli Egholm, Malene Thomsen, Mette Trærup Brødsgaard og Trine Frost Povlsen, Vikærgården.

Hvordan tilrettelægges, og hvad skal vi være opmærksom på i hverdagen, når vi skal udrede og rehabilitere en borger, der er svært overvægtig. Hvilke udfordringer er der i plejesituationen og i træningssituationen? Hvordan kan borgerens ressourcer og strategier inddrages i det daglige arbejde?
Vikærgården har 2 stuer, der er specielt indrettet til borgere, der er svært overvægtige. Der er løbende arbejdet med at optimere hjælpemidler og arbejdsmetoder i forbindelse med udredning, stabilisering og rehabilitering af denne borgergruppe. Vores mål er at bidrage til udvikling af hjælpemidler, således at de til stadighed er de bedst mulige og bidrage til udviklingen af behandlingen og rehabilitering af denne gruppe borgere.

  • Fysioterapi og Virtual Reality v/ Jesper Aggergaard, AscendFys.

Hvordan den gryende virtuelle verden kommer til at forme rehabilitering i fremtiden. (Se iøvrigt produktbeskrivelsen af GonioVR)