Living Buddy

En talende motionsven som motiverer til øget bevægelse hos børn og unge. Mens der motioneres optjenes der point, som udløser gevinster til sin Living Buddy. 

I app'en vælges der mellem 6 forskellige aktiviteter:

  • Løb.
  • Cykling.
  • 7 min workout.
  • Kapløb med dyr.
  • Balancetræning.
  • #shakelivingbuddy.

Når en aktivitet er udført, kan resultatet sendes til en ven, som kan forsøge at udfordre det.

Living Buddy er udviklet af Living IT Lab i samarbejde med børn og unge fra bl.a. Center for Autisme, Det Nationale Autismeinstitut og Danske Fysioterapeuter. Appen er for alle, men vi har gjort Living Buddy særlig brugervenlig for børn og unge med kognitive vanskeligheder.

Formål 

At skabe en app for alle, som gerne vil træne og motionere på en sjov og motiverende måde. Mennesker med kognitive udfordringer får her en brugervenlig app, som kan hjælpe til en sund og aktiv livsstil.

Målgruppe 

Børn og unge med kognitive og indlæringsmæssige handicap.

Betydning for borger

Alle skal have mulighed for at træne med sin smartphone. Det kan man med Living Buddy uanset om man kan læse, skrive eller forstå matematiske grafer. I hverdagen vil Living Buddy motivere og guide barnet/den unge, og de vil få mere bevægelse og fysisk træning i deres dagligdag.

Betydning for medarbejdere

Medarbejderne får et sjovt og motiverende mobilt værktøj til at lave nye fysiske aktiviteter sammen med børn og unge. Arbejdsmiljøet vil blive mere engagerende, sjovere og lærerigt. Fx kan medarbejdere guide til motion på engelsk ved at slå engelsk sprog til, eller til mere regning ved at benytte point aktivt i app'en. 

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

App'en er gratis og der er således ingen omkostninger til indkøb. Vi ser stort potentiale i, at mange børn og unge kan aktivere sig selv med motion, bevægelse og leg med Living Buddy. Dette vil frigøre arbejdstid hos medarbejdere, som kan lave andre ting i stedet. 

Anskaffelsespris 

Gratis.

Forventet levetid 

5 år.

Udgifter til evt. montering 

Ingen.

Forventede årlige driftsudgifter 

Ingen.

Stilles der særlige krav?

Brugeren skal have en iPhone eller Android smartphone.

Er produktet til personlig brug?

Man kan godt anvende app'en fx 2 og 2 på en smartphone. Kan også benyttes ved at koble smartphonen til storskærm, så grupper kan motionere sammen.

Er produktet til træning? 

Vi anbefaler at anvende den i minimum 5 minutter 1 gang dagligt.

Undervisningsbehov

Er designet efter ”plug n play”-princippet og kan tages direkte i brug uden særlig undervisning. 

For at komme hele vejen rundt i de 6 typer af træningsøvelser samt indstillingerne i app'en, kan man med fordel afsætte 20-30 minutter.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Ja, på Velfærdens Innovationsdag 2016.

Erfaringer

Vi har i udviklingen og testfaser samarbejdet med børn, unge og medarbejdere fra bl.a. Center for Autisme, Det Nationale Autismeinstitut og Danske Fysioterapeuter. Living Buddy er testet af børn både med og uden kognitive vanskeligheder mhp. at udvikle en app, der kan benyttes af alle uanset handicap.