carePlan

Udviklet til at forbedre livet for brugerne, optimere personalets arbejdsgange, og forbedre kommunikationen mellem borger, medarbejdere og pårørende.

Platformen består af en brugerflade til borgeren, administrationssystem til administratorer, mobil-apps og overbliksskærme til personale, informationsskærme samt en smartphone app til pårørende, som giver pårørende mulighed for at deltage i de daglige opgaver og aktiviteter til glæde for alle parter.

Opbygges af forskellige moduler alt efter ønske til funktioner og behov. carePlan™ tilpasses den enkelte bruger, og man anvender kun det, som giver mening for plejehjemmet/bostedet. 

Er også en samarbejdsplatform, og er derfor åben for integrationer. På nuværende tidspunkt udveksler carePlan™ bl.a. data med CSC, SilkeborgData, Ascom, Dosesystem, Qualcomm Life, Phillips Hue, Abena, Mobilize Me og Idify m.fl. Mange flere integrationer er på vej.

  
Inden for specialområdet anvendes carePlan™ under navnet sharePlan™.  

Formål

Primært at forbedre kommunikation mellem borgere, personale og pårørende, samt forbedre hverdagslivet for borgere og forbedre arbejdsprocesser og  -miljøet for personalet. 

Målgruppe 

Plejecentre, hjemmepleje, specialområdet, institutioner og bosteder.

Betydning for borger

Borgeren vil opdage en øget selvstændighed og en større indsigt i egen hverdag. Information bliver lettere tilgængelig for borgeren, og kommunikationsvejene til fx de pårørende bliver kortere. Borgerne vil opleve bedre plejekvalitet og -sikring, bl.a. i form af færre utilsigtede hændelser, færre fejlmedicineringer og mere tid til personlig omsorg.

Betydning for medarbejdere

Medarbejderne får et værktøj til at kommunikere med borgere, pårørende og gæster i huset. Samtidig får de et værktøj til håndtering og styring af opgaver og dagens gøremål. Medarbejderne vil her også opleve at få bedre overblik over dagligdagen og borgerens tilstand via ovebliks-tavler. Medarbejderne vil opleve færre utilsigtede hændelser, færre fejlmedicineringer og frigivelse af tid til personlig omsorg. Alt dette vil også resultere i et forbedret arbejdsmiljø.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Utilsigtede hændelser reduceres mærkbart. Et plejecenter er fx gået fra gennemsnitlig 10 fejlmedicineringer om ugen til 0. Dette skyldes, at man direkte ude ved borgeren kvitterer for den ydelse, man har udført. 

Samtidig viser businesscases udarbejdet af kunderne, at man kan opnå en tidsbesparelse på 19-37 min. pr. borger pr. hverdag. Desuden viser studier, at kontortiden halveres for personalet. Det betyder et forbedret arbejdsmiljø, samt, at der frigøres tid og ressourcer, som i stedet kan anvendes til personlig omsorg. 

Anskaffelsespris 

År1: Implementering 55.000 kr..- + 119-349.- kr. pr. borger pr. måned.
Å2: 119-349.- kr. pr. borger pr. måned.

Prisen varierer alt efter antal af borgere samt ønsket antal moduler.

Forventet levetid 

Udgifter til evt. montering 

Forventede årlige driftsudgifter 

Driftsudgifterne består af en licensaftale pr. borger pr. måned. Der betales ikke licens på medarbejdere og pårørende. Dvs. at man kan koble så mange medarbejdere og pårørende, man vil, på platformen uden af det koster ekstra. Derved kender man til hver en tid driftsprisen. Borger-licensen beregnes ud fra hvor mange moduler, man ønsker at anvende på lokationen. Licensen kan svinge mellem DKK 119-349.- pr. borger pr. måned. Denne licens dækker også ubegrænset support til superbrugere. 

Stilles der særlige krav?

Platformen kræver strøm og trådløs netværksforbindelse.

Er produktet til personlig brug?

Det kan det være. Alle brugere har sit eget unikke bruger-id.Det betyder, at alle har mulighed for at tilkoble sig systemet, enten via en browser eller en app. Det brugere præsenteres for er unikt opbygget til dem, så det passer til deres behov og funktionsniveau. Informationer kan også vises på infoskærme og virtuelle receptioner, som kan anvendes af alle, som opholder sig i huset. carePlan™ lægger op til ”bring your own device” således, at kommunen ikke skal indkøbe hardware og supportere dette. Dette tror vi er fremtiden.

Er produktet til træning? 

Undervisningsbehov

Superbrugere undervises 3 x 4 timer. Dette er inkl. indtastning af stamdata. 

Medarbejdere undervises mellem 2-4 timer. Disse timetal er vejledende, da disse reguleres af antal moduler, som anvendes på lokationen. 

Det tager ca. 15 min. at introducere en borger for carePlan™, som anvender 4 moduler.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK?

Selve platformen er præsenteret i DK og kører i drift på forskellige plejehjem og institutioner i 19 kommuner. Platformen er under konstant udvikling i samarbejde med vores brugere. Derfor er følgende funktioner ikke bredt præsenteret i DK endnu:
• Aktivitetsmonitorering (monitering af fysisk aktivitet, søvn/hvil samt puls) kombineret med målinger af vægt og lungekapacitet.
• Rehabiliteringsoverblik (Udviklet i samarbejde med Klosterhaven i Viborg)
• Bookingsystem til bl.a. aflastningspladser (Udviklet i samarbejde med Munkehatten i Odense).
• Videooverlevering til vagtskifte.

Erfaringer

Anvendes i dag i 19 kommuner både inden for ældreplejen og specialområdet. Inden for ældreplejen kan følgende kommuner bl.a. nævnes: Thisted, Aalborg, Viborg, Århus (Område Syd), Kolding, Odense, Roskilde og Ishøj.  Indenfor specialområdet anvendes platformen af Autismefokus i Region Midt og Vejen kommune.

Eventuelle cases

Se film med Tove og Søndersøhave, som har carePlan (nyt vindue).