Fokusområde 4: Teknologi med fokus på øget livskvalitet og selvhjælp for borgere med fysisk, psykisk, social eller/og kognitiv funktions-nedsættelse

På Ingeniør AU på Katrinebjerg handler det om teknologi til mennesker som René.

"Det vigtigste for mig er, at jeg selv kan bestemme over mit eget liv."
Rejser til Berlin, koncerter med Iglesias – med kone, kørestol og talesyntese!

René er 47 år. En spastisk lammelse betyder, at han sidder i kørestol. Da han ikke har noget talesprog, kommunikerer han gennem en talesyntese, som han styrer via en mus under sin højre fod. Talesyntesen og kørestolen betyder, at René kan leve et liv, hvor han kan dyrke sine interesser og passioner.

Et liv hvor han i det hele taget selv kan bestemme, hvad han gerne vil. Og trods behovet for hjælpemidlerne, så er Renés liv bestemt et liv i krybesporet. Tværtimod. Banko, kørestolsfodbold, rejser – helst til Berlin – og koncerter – allerhelst med Julio Iglesias – står på listen over de mange aktiviteter i hans liv. Et liv som han de sidste 11 år har delt med ægtefællen Michelle.

Udfordringer

Borgere med psykiske, fysiske og/eller kognitive funktionsevnenedsættelser er i risiko for at blive passive deltagere i eget liv.

Der er behov for teknologier der kan understøtte et aktivt og deltagende liv på trods af vidtgående handicap.

Disse løsninger skal være intuitive og enkle at implementere i forhold til både borgeren selv, pårørende og de relevante fagpersoner.

Fælles oplæg

Ingeniørerne på Aarhus Universitet v/ Bente Besenbacher, lektor, Uddannelsesleder Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet & Peter Johansen, lektor, uddannelsesleder, Institut for ingeniørvidenskab AU .

Teknologien som et aktiv i fritidslivet – også for unge med udviklingsforstyrrelser v/ leder Eva Borg og pædagog Tanja Milde, Holme Søndergård.

Borgere med multiple funktionsevnenedsættelser har ofte begrænsede muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet. Kontakten er begrænset til den nærmeste familie og de professionelle fagfolk.
Især borgere med omfattende motoriske vanskeligheder og begrænset talesprog er i risiko for at blive passive deltagere til livet.

Her kan teknologien for alvor gøre en forskel – blive den der betyder for flest i forhold til at få et aktivt og meningsfuldt liv.

I fritidsklubben Holme Søndergård er teknologien en naturlig del af hverdagen. Nye lokaler har givet anledning til at tænke anderledes – og skabe nogle fysiske rammer, der sammen med naturlig inddragelse af teknologi giver størst mulig frihed for de unge mennesker.

iPads som kontaktredskab til omverdenen, konfliktforebyggelse og apps til spil og sociale formål er integreret i hverdagen, ligesom apps bruges i den daglige kommunikation i forhold til fx valgmuligheder.

Eva Borg og Tanja Milde præsenterer de metoder og tankesæt, der ligger bag inddragelsen af teknologier på Holme Søndergård.