Walker er et alsidigt træningsværktøj til træningsrum, behandlingsområde eller hospitalsafdeling.

Giver et sikkert miljø for både patienter og behandlere. Kan spille en vigtig rolle i hvert eneste trin på vejen gennem de første stadier i patientens revalidering og gangtræning.

Der er positive resultater med Walker til revalidering og gangtræning af borgere med fx demens, Parkinson, slagtilfælde, osteoarthritis, rygsøjlelæsioner, diskusprolaps samt hofte- og bækkenfrakturer.

Walker er konstrueret med fokus på sikkerheden, så borgeren føler sig tryg nok til at få mest muligt ud af hver eneste træningstime. Det giver mulighed for at starte borgerens træningsprogram langt tidligere end normalt.
Walker kan også anvendes til øvelser, der fokuserer på at stå, balancere og strække sig, og de åbne sider giver den ekstra fordel af fri adgang til patientens hofter, knæ og ankler.

Formål

At fremme genoptræning og starte den så tidligt som muligt.

Målgruppe

Borgere i revalidering og gangtræning

Betydning for borger

Gør det muligt at påbegynde træningsforløbet langt tidligere end normalt. Herved reducerer man den periode, borgeren har nedsat mobilitet pga. skader, sygdom eller som følge af en operation.

Betydning for medarbejdere

Nedsætter risikoen for belastningsskader, og giver mulighed for træning med kun 1 hjælper.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Besparelsen kan være, at revalideringen og genoptræning er kortere, samt muligheden for at gå fra 2 hjælpere til 1 i træningssessionen.