Mitii

Mitii (Move it to improve it) er næste generations sundheds-it og er udviklet af Helene Elsass Center i samarbejde med førende hjerneforskere på Københavns Universitet. Mitii er et onlinebaseret træningskoncept, der opgraderer de netværk i hjernen, som gør mennesker i stand til at lære specifikke færdigheder. Mitii er et træningskoncept som fuldt ud er udviklet i henhold til forskningens anbefalinger.

 

Formål: Med individuel træning kan hjernens netværk effektiviseres. Det skyldes, at træningen drager fordel af hjernens neuroplasticitet.

Seneste forskning foreskriver at træningen skal indeholde følgende grundelementer for at opnå en positiv og målbar effekt:

  • Træningen skal være intensiv – daglig og i mange uger
  • Træningen skal være udfordrende – lige præcis så vanskelig, at det forekommer svært i begyndelsen
  • Træningen skal være motiverende – træning må gerne være sjovt
  • Træningen skal udføres med aktiv selvmedvirken – ingen træning uden fysisk aktivitet fra brugerens side

Er disse fire træningsfaktorer til stede, vil neuroplasticiteten påvirkes maksimalt, og det giver det bedste resultat.

 

Målgruppe: Alle, der ønsker at forbedre samspillet mellem hjerne og krop, vil have gavn af at træne med Mitii. Det er i princippet uden betydning, om  den enkelte oplever en funktionsnedsættelse eller har en hjerneskade. Både krop og hjerne er i begge tilfælde påvirket.

Betydning for borger: Med Mitii kan det offentlige give borgerne et nyt og udvidet træningstilbud – og tilmed superviseret daglig træning i hjemmet til færre penge. Borgeren vil opleve øgede motoriske og kognitive evner, mindre behov for hjælp og pleje samt øget livskvalitet, mv.

 

Betydning for medarbejdere: Terapeuten vil kunne behandle flere borgere ad gangen, efter et nøje fastlagt program til den enkelte borger og opleve hurtige resultater samt kunne bidrage til det sammenhængende behandlingsforløb.

 

Forventet økonomisk effekt for kommune/region: Det offentlige vil opnå besparelser. Transport og 1-til-1 terapeuttid minimeres, og borgere, der har trænet med Mitii kræver mindre hjælp, genindlægges sjældnere og klarer sig selv bedre i eget hjem.

 

Hvordan kan produktet eventuelt understøtte overgange med henblik på et mere sammenhængende og velkoordineret forløb?