Welltech Coway Bidet

Welltech Coway er et digitalt bidet, som kan monteres på de fleste toiletter (IFÖ, Gustavsberg, IDO etc).

Det sidder stabilt og har samme størrelse som et almindeligt toiletbræt. En stænkkant forrest under brættet, forhindrer evt. uheld ud under brættet. Ved rengøring afmonteres brættet nemt via en knap.

Har gennemstrøms-vandopvarmning, der sikrer, at vandet altid har den ønskede temperatur. Vandet destilleres, så der er ingen risiko for tilkalkning eller overførsel af bakterier. Vandstrålen har regulerbar temperatur, tryk og strålespredning.

Indeholder to dyser i kirurgisk stål til skyl fortil og bagtil efter toiletbesøg.

Skyllefunktionerne varer ca. 1 min og den effektive blæsefunkton er ca. 2 min. Blæsefunktionen har 4-trins temperatur regulering og har sikring med lavtemperatursforbrænding.

Både sæde og låg kan belastes med 150 kg

Formål

At afvaske og tørre  intimområdet efter toiletbesøg, at  øge sundhed og livskvaliteten hos borgerne samt at reducere kommunernes udgifter til hjemmehjælp og sygdomsbehandling.

Målgruppe

Borgere som kan blive selvhjulpne i forbindelse med toiletbesøg. Borgere der vurderes at have øget risiko for urinvejsinfektion m.m.

Betydning for borger

Øget livskvalitet, nedsat risiko for sygdom.

Betydning for medarbejdere

Bedre arbejdsmiljø, både fysisk og i forhold til intimsfære.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Besparelser i forbindelse med hjemmehjælp og sygehusindlæggelser til borgerne
Dertil kommer at vores produkt sparer kommunerne i forbindelse med opsætning, genanvendelighed af produktet, udgifter til vand og el og vedligehold af produktet sammenlignet med tilsvarende produkter.

Hvordan kan produktet eventuelt understøtte overgange med henblik på et mere sammenhængende og velkoordineret forløb?

I Welltech tager vi gerne hele opgaven fra valg og rådgivning om opsætningsmuligheder montering og introduktion.
VI har fagpersoner der kan rådgive både i forhold til den eksisterende el og vvs indretning samt i forhold til terapeutisk rådgivning.
Vi tilpasser opgaverne efter behovet hos den enkelte.