Mestring og motivation - Intelligente hjælpemidler

Actura stræber efter at skabe it-baserede hjælpemidler der er modulære, men samtidig rummer muligheden for individuel tilpasning.

Et Actura produkt skal så vidt muligt være funktionelt, motiverende, mobilt og medvirke til at øge borgerens selvstændighed og selvhjulpethed.

Gameplay, statistik og visuel fremstilling af progressioner anvendes som motivationsfaktor.

Formål

Hjernetræning og fysisk baseret træning styrker sammenhæng mellem krop og hjerne. Træningen medvirker til at forebygge aldersrelaterede sygdomme og den enkeltes mulighed for at klare såvel kognitive som fysiske opgaver styrkes.

Vores It-baserede løsninger kan anvendes som koordinationstræning for senhjerneskadede og har til formål at styrke både de kognitive processer og mobiliteten for borgeren.

Talestyret kommunikation sikrer borgere med fysisk funktionsnedsættelse en selvstændig adgang til at kommunikere med omverdenen og derved  styrke/vedligeholde sociale relationer.

Målgruppe

Ældre. Senhjerneskadede. Borgere med fysisk funktionsnedsættelse. Stressramte

Betydning for borger

Mestring af eget liv. Hjemmetræning. Velvære.
Vedligeholdelse af sociale relationer. Øgede handlemuligheder

Betydning for medarbejdere

Medarbejdere får nye redskaber til  forebyggelse af aldersrelaterede lidelser. Medarbejderne kan fokusere på  motivationsarbejdet, der er afgørende for træningens/genoptræningens succes.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

De omtalte produkter udmærker sig bla. ved at gøre borgeren mere selvhjulpen, forbedrer rehabiliteringen, medvirker til  demensudsættelse, hjælper til at fastholde sociale relationer. Alt sammen faktorer der har positiv økonomisk effekt for kommune/region mfl.

Hertil kommer at en stor del af medarbejderne hos Actura Robotcenter har aspergerbaggrund og økonomisk set giver det god mening at borgere med specielle evner udvikler hjælpemidler til borgere med specielle behov.

Hvordan kan produktet eventuelt understøtte overgange med henblik på et mere sammenhængende og velkoordineret forløb?

Netop det, at produkterne er udviklet så de meget nemt kan tilpasses den enkeltes funktionsniveau og at produkterne er nemt tilgængelige og nemt lader sig flytte gør, at de er egnede til at integrere i overgange fra fx hospitalstræning til hjemmetræning eller fra  egen bolig til plejebolig gør, at de kan følge den enkelte og tilpasses den enkeltes udviklingstrin og således at en kendt indsats vil kunne fortsættes.