M2 Multitip

M2 Multi-tip er HMN’s unikke badestol, som lever op til fremtidens krav til bade/toiletstole.

Den elektriske højdejustering giver let den rette arbejdshøjde/stilling. Stolen kan indstilles i højde og tip uafhængigt af hinanden, hvilket giver den bedste mulighed for at placere brugeren optimalt. Den vandrette sædehøjde kan elektrisk justeres fra 50 til 95 cm, og sædevinklen kan justeres fra –5° til 35°.

Stolens specielle konstruktion gør, at den fylder meget lidt - faktisk kun 5 cm mere i dybden end en almindelig tip-stol. En lav indstignings-højde på kun 47cm gør, at brugere som har kræfterne, selv kan sætte sig i stolen uden at være tvunget til at bruge en lift.
Den elektriske tipfunktion er trinløs og uafhængig af højdejusteringen. Dermed sikres det, at brugeren får den rette siddestilling.
Den justerbare ryg sørger for optimal støtte, og et væld af tilbehør sikrer komfort og muligheder for tilpasning til den enkelte bruger. 

Formål

At sikre plejepersonalet det optimale arbejdsmiljø  i bade/toiletsituationen, samt skabe muligheden for at gå fra 2 hjælpere til 1 under forflytningen.

Målgruppe

Borgere med nedsat fysisk funktionsniveau i alle aldre. Særligt dem der har behov for at blive liftet under forflytning.

Betydning for borger

Et højere niveau af komfort og værdighed i og med plejen foregår i øjenhøjde.

Betydning for medarbejdere

Bedre arbejdsmiljø, lettere arbejdsforløb, mindre tidsforbrug.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Muligheden for at gå fra 2 til 1 hjælper under forflytningssituationen. Dermed frigøres der ressourcer til andet. Færre arbejdsskader og dermed færre sygedage.