TREAX pads

Formål

Interaktivt rehabiliteringssystem til træning af kognitive og fysiske færdigheder. Borgeren får et direkte visuelt feedback signal som respons på en handling.

Målgruppe

Yngre såvel som ældre personer med behov for fysisk og eller kognitiv træning og rehabilitering.

Betydning for borger

Motiverende element i træning, rehabilitering og aktivering der styrker kognitive og fysiske færdigheder og dermed øger funktionsniveauet. Mulighed for selvtræning samt social træning.

Betydning for medarbejdere

Fleksibelt og let flytbart rehabiliteringssystem med mange muligheder, visualisering af vægtbelastning, mulighed for selvtræning, bedring af borgerens funktionsniveau.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Borgeren motiveres til i højere grad at selvtræne og træning med feedback bedrer funktionsniveauet hvilket nedsætter behovet for offentlig støtte.

TREAC pads er et motiverende element til individuel træning samt mulighed for at tilføje et socialt aspekt til øvelserne, hvor flere træner samtidigt.

Det er et nyt og innovativt træningssystem til brug i træning, rehabilitering og aktivering af personer med behov for fysisk og eller kognitiv træning. De er udviklet i samarbejde med eksperter, senhjerneskadede og terapeuter.

TREAX pads'ene tilbyder to forskellige funktioner:

  • Kraftskalaen aktiveres for at træne enten med fod eller hånd. Den kan trinvis justeres og matcher en brugervægt fra 20 – 110 kg. Når den ønskede funktion er valgt, reagerer Pads’ene ud fra kraften eller vægten de påvirkes med. Lyssignalet på forsiden viser dynamisk de ændringer i kraften eller vægten brugeren tilfører.
  • Når Tilfældighedsfunktionen er valgt, reagerer TREAX pads’ene blot på aktivering, enten med hånden eller foden, med et tilfældigt lyssignal. Når brugeren modtager et lyssignal skal han/hun navigere til en ny Pad med den specifikke farve. Ved at aktivere denne Pad vil et nyt lyssignal dirigere brugeren videre etc. Træning med denne funktion har mere fokus på de kognitive udfordringer som f.eks. reaktionstid, koncentration og visuomotorisk koordination.