WelfareTrack

Vi påmonterer sensorer på kommunernes velfærdsteknologiapparater, som trådløst kan sende data til vores centrale enhed. Målingerne kan personalet anvende til at se brugen af apparaterne, servicebehov og lignende. Herved kan kommunerne opnå objektive målinger omkring deres velfærdsteknologier. Denne information kan anvendes til serviceplanlægning, som led i gevinstrealisering og til forbedring af implementeringen.

Der er mulighed for at konfigurere og sammensætte en sensorpakke der passer til kommunens specifikke behov, alt efter om det omhandler skylle-/tørre-toiletter, loftlifte, el-scootere eller lignende.

Endvidere er der mulighed for online at tilpasse både konfigurering af rapporter, hvilke alarmeringer, der skal gives og hvilke data der prioriteres.

Formål 

Monitorering og opsamling af objektive data på velfærdsteknologier.

Målgruppe 

Kommuner, producenter og leverandører.

Betydning for borger

Produktet giver mulighed for at højne brugerens oplevelse af velfærdsteknologier. Dette gøres ved at sørge for at borgeren får den optimale gevinst af sin velfærdsteknologi igennem målinger af brugen. Er brugen anderledes end forventet, kan medarbejderne informere, uddanne eller forklare borger om ,hvordan det givne produkt skal bruges.

Betydning for medarbejdere

Medarbejderne får mulighed for både at få objektive data om borgerens brug af velfærdsteknologien samt mulighed for at uddanne eller forklare borgeren nærmere omkring velfærdsteknologien.

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

Den præcise økonomiske gevinst er p.t. ukendt, men forventes at være stor. Dette skyldes, at kommunerne nu får mulighed for at få et bedre indblik i deres velfærdsteknologier og implementeringen af samme. Herved får kommunerne mulighed for bedre at planlægge brugen af og indkøbene af velfærdsteknologier.

Anskaffelsespris 

~1.500-3.000 kr.

Forventet levetid 

Samme, som produktet det monteres på. (~5-10 år).

Udgifter til evt. montering 

~295-495 kr.

Forventede årlige driftsudgifter 

~5.000kr. – 80.000kr. (Abonnementer, licens samt implementering)

Stilles der særlige krav?

I nuværende version kan systemet kun påmonteres på velfærdsteknologier, der kræver fast forsyning.
Derudover kan systemet køre enten på et operatør netværk eller på et kommunalt system.

Er produktet til personlig brug?

Produktet hører til velfærdsteknologien, så derfor vil det formentlig være til en bruger.

Er produktet til træning?

Nej.

Undervisningsbehov 

Personalet forventes at kunne anvende produktet direkte uden behov for undervisning, omend der må påregnes tid til opsætning og implementering. Forventeligt 2-8 timer afhængig af kompleksiteten af, hvad der måles på og opsætning af alarmer og rapporter.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Ja, som nomineret i CareWare-Next Efterår 2017.

Erfaringer 

Aarhus Kommune.

Eventuelle cases

P.t. kører der et projekt i Aarhus Kommune, men det er endnu ikke afsluttet.