SHX System

Grundelementet i et sanserum. Indeholder elektronik og computerteknologi, som gør det muligt at lave et samspil mellem rummets elementer, herunder billede, lys, lyd, vibration, vind og lyseffekter mv. 

Rummets farver ændrer sig og effekterne tilpasser sig det sanseunivers, som afspilles fra SHX systemet. Det er derfor ikke nødvendigt for personalet at tænde/slukke/ændre elementer undervejs. 

Systemet leveres med færdigt indhold af universer, hvor alt er afstemt. Systemet giver også mulighed for at styre de sensoriske elementer enkeltvis eller opbygge eget univers med billeder, lyde eller effekter i forhold til enkelte borgeres behov, interesser eller forhistorie. 

Systemet betjenes fra en tablet men kan også betjenes alternativt med joystik eller kontaktboks. 

Formål 

At forbedre brugernes livskvalitet, funktionsniveau, adfærd, og sociale samvær med andre mv. ved at stimulere i et trygt og målrettet sansemiljø. 

Målgruppe 

Personer i alle aldre med behov for sensorisk stimulation. Det kan være ældre, demente eller synshandicappede borgere, eller borgere med rygmarvsskade, MS, ALS, Muskelsvind, CP, autisme, hjerneskade, fysiske handicaps eller børn med særlige behov. 

Betydning for borger

Den tilpassede og målrettede stimulation kan skabe velvære, ro og tryghed hos borgeren og dermed et større overskud til kommunikation og social interaktion ift. personale, andre beboere og pårørende. 

Til fx børn på specialskole kan et sanserum give en pause i hverdagen til at skabe ro, balance og trivsel mv., men sanserummet kan også være et redskab til at  udvikle kommunikation, både verbal og nonverbal, eller få stimuleret kognitive evner, såsom motivation, opmærksomhed, hukommelse, problemløsning mv. Det er desuden muligt at inddrage aktiviteter med læringsformål. 

Betydning for medarbejdere

Medarbejderne får et redskab til arbejde målrettet med sansestimuli. Den samlede løsning gør brugen af sanserummet mere enkel og nem at gå til, så fokus kan være på den enkelte borgers behov og ikke på den tekniske side af sanserummet. 
Systemets mange muligheder giver mulighed for at arbejde meget målrettet med sansestimulation. 

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

Sanserummet har et økonomisk/praktisk effekt i forhold til personalets tid og ressourceforbrug, da deter enkelt at gå til. 

Målrettet brug af sansestimulation via SHX systemet vil stimulere og være med til at udvikle eller vedligeholde borgernes funktionsniveau kognitivt, sensorisk og kommunikativt. Stimulationen vil skabe velvære, ro og dæmpe uhensigtsmæssig adfærd, hvilket vil forbedre dagligdagen for både borgere og personale.  
Et højere funktionsniveau hos borgerne vil give et bedre leve- og arbejdsmiljø samt nedbringe behovet for ekstra personale eller medicin.

Anskaffelsespris 

Systemet findes i 4 modeller alt efter indhold og funktionalitet. 

  • En SHX Rack (komplet pakke) koster 59.250 kr. ex. moms. Heri indgår alle muligheder for styring, færdige universer, computer, lydforstærker, højtalere, projektor, kabler mv. + 4 timers undervisning. 
  • SHX Compact koster 41.925 kr. ex. moms
  • SHX Device koster 14.250 kr. ex. moms
  • SHX Device light koster 9.750 kr. ex. moms.

Forventet levetid 

Systemet kan  løbende vedligeholdes og sidder beskyttet i rack. Så vi forventer lang levetid. 

Udgifter til evt. montering 

Afhænger af størrelsen på sanserummet og det antal elementer, som skal kobles sammen. 

Forventede årlige driftsudgifter

Der kan aftales en serviceaftale, hvis det ønskes. 

Stilles der særlige krav?

Rummet skal være min. 7 m2. (Enten et aflukket rum, en opholdsstue eller værelse) Der skal være el og netværksadgang i rummet. 

Er produktet til personlig brug?

Anvendes som regel i et sanserum på et plejecenter, en institution, et bosted, en specialskole. Et sted, hvor flere kan anvende systemet i løbet af en dag. Der vil som regel kun være en borger ad gangen i sanserummet, hvis der arbejdes med særlige behov eller interesseområder.  

Er produktet til træning? 

Kan anvendes til træning af den enkelte borgers sensoriske system og kognitive evner.  

Undervisningsbehov

Ca. 4 timer til personale, er inklusiv i prisen for den store model. 

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Der har ikke være en officiel præsentation. 

Erfaringer

SHX systemet er solgt til flere kommuner. Vi er i løbende kontakt med vores klienter, samt vores leverandør for at kunne udvikle og optimere systemet efter brugernes behov og personalets ønsker.