inmu

Inmuen er et sansestimulerende produkt, der bruger musik til at skabe ro og velvære for mennesker med demens. 

Inmuens musikunivers udvikler sig i forhold til, hvordan inmuen bruges: om den trykkes, aes eller kastes med. 

Musikken har en stimulerende indvirkning på den demente, og motiverer til både afslapning, samvær, og fysisk aktivitet. Inmuen er designet til at give lyst til at blive taget op og holdt om, samt til at indgå som et naturligt og værdigt element i den dementes hverdag. 

Inmuen er enkel at bruge. Den aktiveres med en simpel berøring, og musikken stopper af sig selv, når inmuen lades i ro.

Formål 

At skabe ro, afslapning og velvære for den demente borger, og give dennes pårørende og plejepersonalet en bedre og lettere hverdag.

Målgruppe 

Demente og deres pårørende, samt plejepersonalet på plejecentrene.

Betydning for borger

Skaber ro og velvære i den dementes hverdag. Den gør urolige og forvirrende situationer lettere ved at skabe et fast holdepunkt, og giver en bedre nattesøvn.

Betydning for medarbejdere 

Giver plejepersonalet et værktøj til at hjælpe urolige og udadreagerende demente på en blid og værdig måde.

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

Gør det muligt at berolige udadreagerende demente, og forbedrer forudsætningerne for, at demente kan blive i egen bolig. 

Anskaffelsespris 

6.450 DKK inkl. moms, 5.160 DKK excl. moms

Forventet levetid 

7-10 år.

Udgifter til evt. montering 

0 kr.

Forventede årlige driftsudgifter

0 kr.

Stilles der særlige krav?

Nej.

Er produktet til personlig brug?

Kan bruges både privat og på institutioner.

Er produktet til træning? 

Kan bruges til træning, primært til opstart eller afrunding af træningssession.

Undervisningsbehov 

Er intuitiv at bruge, og ingen undervisning er påkrævet, men et kort opstartskursus af en-to timers varighed anbefales.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Ja, på DKDK årskursus 2017 og WHINN 2017.

Erfaringer 

Viborg, Silkeborg, Hedensted, Horsens, Vejle, Favrskov, Aarhus, Helsingør, mfl.

Eventuelle cases 

Vi har oplevet at urolige demente falder til ro når de får inmuen. Samtidig kan vi se, at demente, der er meget langt væk i deres sygdom, liver op når de får inmuen i hånden. Se mere på vores hjemmeside.