IBG - Interaktiv Borger Guide

Kerneydelsen skaber kvalitet i informationen og kommunikationen til borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser . Platformen er et kommunikationsredskab for den enkelte borger, uanset alder, køn, baggrund og funktionsniveau. Det kan være svært for borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser at bruge traditionelle it-værktøjer.

IBG er målrettet at give denne gruppe af borgere adgang til teknologi ,der understøtter kommunikationen. Dette sker igennem brugervenlig betjening med mange understøttende værktøjer som fx billeder, video, piktogrammer, talesyntese mv. Dermed er platformen et pædagogisk værktøj, der ved at give adgang til data øger selvhjulpenheden og brugerinddragelsen, og som dermed understøtter udvikling af læring og øget kompetencer.

Kan anvendes på mobile enheder på både iOS og Android, og via store touchskærme i fællesrum på bosteder, plejecentre mv.

Formål 

At sikre kommunikation af høj kvalitet mellem borgere og personale på sociale tilbud, plejecentre og aktivitetscentre. Øger borgernes overblik, tryghed og selvhjulpenhed og bidrager til en øget livskvalitet. For medarbejderne er det et pædagogisk værktøj, der også frigør tid til øget samvær med borgerne.

Målgruppe 

Social- & handicap- samt omsorgsområdet. Ifølge tal fra Socialstyrelsen anslås det, at der er ca. 50.000 mennesker i Danmark med udviklingshæmning.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen er der ca. 45.000 plejeboliger fordelt på ca. 1.000 bebyggelser i hele landet.

Betydning for borger 

  • Kommunikation. Mulighed for at få støtte til, øge og udvikle sin kommunikation, og deraf blive set, hørt og forstået.
  • Forudsigelighed. Mulighed for at få overblik over sin hverdag, hvilket skaber forudsigelighed og tryghed.
  • Brugerinddragelse. Mulighed for at blive aktivt inddraget i handlinger og aktiviteter i eget liv. Det sætter borgeren i centrum, og styrker følelsen af selvstændighed.

Betydning for medarbejdere

  • Pædagogik. Mulighed for at anvende det som pædagogisk redskab, i kombinationen med den pædagogiske faglighed og relationen til den enkelte borger.
  • Information Mulighed for øget digital tilgængelighed til information. Dermed mulighed for hurtigt at skabe et overblik over dagligdagen og livet på tilbuddet.
  • Tidsbesparelse. Mulighed for at bruge mindre tid på planlægning og formidling af information og kommunikation rettet mod arbejdet med borgeren.

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

IBG er en SaaS (Software as a Service)-løsning, der betales med en løbende serviceaftale. Systemet kan bidrage til, at de administrative arbejdsgange optimeres. Der bruges mindre tid på administration, planlægning og koordinering. Arbejdsgange ændres fra administrative opgaver til pædagogiske opgaver, fordi borgerne bliver mere selvhjulpne i forhold til information og kommunikation.

Anskaffelsespris 

Kontakt os om anskaffelsespris.

Forventet levetid 

IBG har ingen øvre begrænsning for levetid

Udgifter til evt. montering 

Inkl. i etableringsomkostninger

Forventede årlige driftsudgifter 

Kontakt os for nærmere information om årlige driftsudgifter.

Stilles der særlige krav?

Der skal tillades trafik på port 80, 443 & 8086. Hardwareforbindelsen skal minimum levere en hastighed på 10 MBit både op & ned, endvidere skal der fremføres 230 volt til den placering, hvor hardware opsættes.

Er produktet til personlig brug?

Er også til personlig brug. Med IBG Basis App kan alle brugere gratis benytte sig af IBG, såfremt de har en profil i systemet. Se mere i AppStore og Google Play Butik.

Er produktet til træning?

Der er ingen anbefalinger på den tidsmæssige dimension for borgeren i anvendelse. Borgeren kan anvende systemet efter eget behov for information og kommunikation.

Undervisningsbehov 

Der afholdes, som en del af etableringen, en undervisningsdag med op til 8 superbrugere blandt medarbejderne.Ifølge en netop offentliggjort evalueringsrapport af IBG, foretaget af Socialt Udviklingscenter SUS, fremhæves det at : ”56 % af respondenterne angiver, at
IBG-platformen er implementeret på mindre end 6 uger. Heraf angiver 28 % at implementeringen fandt sted inden for 2 uger.”

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Ja.

Erfaringer

Er udviklet i samarbejde med bl.a. Socialt Udviklingscenter SUS, og er i dag i drift i mere end 15 kommuner. Herunder Gentofte, København,  Varde og Silkeborg kommuner, samt Region Hovedstaden.

Eventuelle cases

Se vores hjemmeside.