Boblberg

Et Digitalt sundhedsfællesskab, der tager udgangspunkt i en borger-til-borger-portal, hvor borgere fra hele landet skriver sammen, hjælper hinanden og danner fællesskaber på kryds og tværs. Her deles fælles interesser, oplevelser, sociale aktiviteter, svære emner og meget mere.

Borgere opretter opslag - i form af bobler - og søger efter medborgere med samme situation/interesse, som de kan mødes med i virkelighedens fællesskaber. 

Boblberg.dk er den eneste digitale platform i Danmark, der giver borgere muligheden for at være anonyme. Dette danner rammerne for et uformelt forum, hvor det hverken er nødvendigt med billede eller profiltekst. I stedet bruger borgerne Boblberg til at finde andre, som de kan indgå i fællesskaber med, hvor fokus er på de fælles interesser. 

I dag benyttes platformen af mere end 50.000 borgere, og løbende kommer flere til.

Formål 

At sikre en bedre fysisk og mental sundhed blandt borgerne. 
Sociale fællesskaber er vigtige for menneskers trivsel, livskvalitet og mentale sundhed. Her skaber Boblberg grundlag for nye fællesskaber ved at lade ressourcestærke borgere møde de mindre ressourcestærke borgere i et uformelt forum. 

Målgruppe 

Borgere fra 15-91 år i hele landet.

Betydning for borger

Hjælper bl.a. borgere, der befinder sig et svært sted i livet. Borgere kan dele svære emner som ensomhed, fysiske eller psykiske sygdomme, og derigennem finde støttende og empatiaske relationer, som giver mening for dem.
Sammen med danske kommuner arbejder Boblberg på at fremme mangfoldige fritidsliv og styrke de sociale fællesskaber i kommunerne.

Betydning for medarbejdere

Medarbejdere i kommunen benytter platformen i deres daglige arbejde ved fx forebyggende hjemmebesøg, aktivering efter genoptræning mv.

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

I Danmark er der ifølge Trygfonden 1.000.000 mennesker, der er på kanten eller uden for fællesskabet, og mere end 210.000 mennesker, som føler sig ensomme. Dette giver årligt ekstra omkostninger på 7,8 mia. kr. ved b.la. tabt produktion blandt personer, der er ensomme, sammenlignet med personer, som ikke er ensomme. Boblberg skaber nye relationer og fællesskaber, som er med til at forebygge og bekæmpe ensomhed

Anskaffelsespris 

Der er ingen opstartsomkostninger. Der betales derimod en årlig/månedlig/daglig abonnementspris, som fastsættes ud fra kommunes størrelse.

Forventet levetid 

For altid.

Udgifter til evt. montering 

Ingen.

Forventede årlige driftsudgifter 

Startpris fra 200,- kr. om dagen (pr. kommune).

Stilles der særlige krav?

Adgang til en netværksforbindelse (internettet).

Er produktet til personlig brug? 

Er for alle, og kan bruges af borgere i hele landet. Jo flere borgere, der bruger det og kender til dets mange muligheder, desto flere borgere kan finde nye fælleskaber, de kan indgå i.  Vi forventer, at 100.000 borgere benytter platformen i 2018.

Er produktet til træning?

Vi ser flere borgere der benytter det igen og igen. I dag oplever omkring 85% at få svar på deres opslag og finder hjælp og nye fællesskaber.

Undervisningsbehov 

Under 5 min. Designet på er simpelt og overskueligt, så det er nemt at bruge for borgere og medarbejdere i alle aldersgrupper. 
Endvidere opfyldes WCAG 2.0 AA kravene.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Ja. Boblberg var nomineret til CareWare-Next Iværksætterprisen i efteråret 2017.

Erfaringer

21 danske kommuner i alle 5 regioner. Kommunerne er følgende:
København, Aalborg, Esbjerg, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Lolland, Mariagerfjord, Rebild, Næstved, Hvidovre, Skive, Gribskov, Faxe, Lejre, Guldborgsund, Varde, Frederikssund, Nordfyns, Ishøj. 
Endvidere er der dialog med Region Syddanmark.

Eventuelle cases 

Se hvad borgerne har hjulpet hinanden med.