AV1

AV1 er en avatar robot målrettet kronisk- og langtidssyge børn og unge voksne. Robotten fungerer som en stedfortræder i skolen, når barnet ikke selv kan være fysisk til stede. 
Robotten består af et kamera, højtaler, mikrofon og indbygget 4G sim-kort. AV1 robotten placeres på barnets plads i skolen, og giver barnet mulighed for at deltage i skoleundervisningen eller andre sociale aktiviteter, og giver herved mulighed for at holde kontakten med vennerne.  
Via den medfølgende app kobler barnet sig nemt til AV1 robotten på sin mobil eller tablet, uanset om man er hjemme eller på hospitalet. 
Robotten styres via appen og den kan via en motor i bunden rotere 360 grader rundt og ligeledes dreje nakken 40 grader op/ned. 
Det indbyggede sim-kort har ubegrænset 4G data. Derfor kan AV1 robotten tages med ud i frikvarteret, til børnefødselsdage og andre sociale aktiviteter, uden at man er afhængig af et wifi netværk. 
AV1 er udviklet for at bekæmpe ensomhed og social isolation blandt kronisk- og langtidssyge børn og unge voksne. 

Formål 

At hjælpe kronisk syge og langtidssyge børn med at deltage i undervisningen og en social hverdag, når de ikke selv kan være fysisk til stede.

Målgruppe 

5-19 år. Men bruges også af andre aldersgrupper.

Betydning for borger 

Hjælper barnet med at deltage i skoleundervisningen, frikvarteret og andre sociale aktiviteter, selvom barnet ikke selv kan være fysisk til stede. Dette kan medføre øget deltagelse i skoleundervisningen, samt at man undgår ufrivillig social isolation og følelsen af ensomhed.

Betydning for medarbejdere

Bedre inkludering af det syge barn i undervisningen, og hjælp til skolen i forhold til den lovpligtige sygeundervisning.

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

Kan supplere den obligatoriske sygeundervisning, når et skolebarn er langtidssygt.

Den forbedrede inkludering af eleven i undervisningen kan potentielt medføre, at eleven undgår at måtte gå en klasse om. AV1 kan derfor bidrage til bedre udnyttelse af skolens/kommunens økonomiske ressourcer til undervisning. Vi ser desuden, at børnene vender hurtigere tilbage til skolen, efter at have anvendt AV1 under/efter deres sygdomsforløb.

Anskaffelsespris 

29.500 kr. ex.moms. (inkl.  køb af 1 stk. AV1 + 1 års abonnement).

Forventet levetid

Udgifter til evt. montering 

0 kr.

Forventede årlige driftsudgifter

(Serviceudgifter inkludereret i anskaffelsespris).

Stilles der særlige krav?

Tilgang på 4G dækning. Fungerer også via wi-fi.

Er produktet til personlig brug?

Produktet er til personlig brug, og der kan kun være en bruger pr. produkt ad gangen. Dog kan produktet overdrages til en ny bruger via administrator siden "My AV1".

Er produktet til træning?

Nej.

Undervisningsbehov

5-10 min.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Delvist gennem Telia’s TV reklame (nyt vindue).

Er udstillet hos DokkX i Aarhus samt Teknologisk Instituts CareLab i Odense.

Erfaringer

Bl.a. H.C. Andersen Børnehospital, Sydvestjysk Sygehus, ME Foreningen, Københavns kommune, Skolen ved Nordens Plads.

Eventuelle cases

Artikel i Fyens Stiftstidende
Artikel på TV2 fra Ritzau.