Granulatdynen

En beroligende og sansestimulerende dyne til personer med motorisk og psykisk uro, som ønsker bedre søvn. Den er udviklet i samarbejde med Demenscentrum Aarhus og er særlig velegnet til kognitiv svækkelse og kroniske smerter. Den dæmper angst og rastløshed og kan også anvendes til lejring. 

Granulatdynen er inddelt i 40 kassetter og fyldt med granulat. Den omslutter brugeren, ligger tæt til kroppen og giver en let sansestimulering. Dynen føles genkendelig for mange ældre personer, da den kan minde om en gammeldags tung dyne. 

Dynen vejer 5 kg og fås med eller uden flammehæmmende betræk og i længderne 200 og 220 cm. Granulatdynen kan deles på midten og vaskes i almindelig vaskemaskine. 

Formål 

Øger fornemmelsen af kroppen og kroppens grænser og giver ro og tryghed.

  • Afhjælper søvnforstyrrelser.
  • Dæmper højtråbende og udadreagerende adfærd.
  • Nedbringer urolig og rastløs vandring.
  • Smertelindrende.
  • Alternativ til brug af beroligende medicin.

Målgruppe

Anbefales til med personer med demens, psykisk og motorisk uro, søvnproblemer, smerter og neurologiske lidelser. 

Betydning for borger 

Er virksom mod søvnproblemer i både lettere og sværere grad. Dynen kan bruges både om natten og i løbet af
dagen, når der er behov for ro på krop og tanker. Dynens tyngde giver en tydelig afgrænsning af kroppen og en følelse af ro, samling og tryghed. Det giver en dybere og bedre søvn og mere overskud i hverdagen. På den måde kan bedre søvn medvirke til øget trivsel, sundhed og koncentration og et bedre helbred.

Betydning for medarbejdere 

Der forventes en positiv gevinst af bedre arbejdsklima, færre konflikter, gladere og mere udhvilede og selvhjulpne borgere.

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region 

Et bedre arbejdsmiljø og udhvilede borgere i god trivsel vil have en positiv økonomisk effekt på personalets sygefravær. Derudover forventes den øgede trivsel hos borgere også at medføre til en øget selvhjulpenhed som også vil kunne optimere driften på plejehjem og bosteder.

Anskaffelsespris 

4.300 kr. + moms.

Forventet levetid 

5 år.

Udgifter til evt. montering 

Ingen.

Forventede årlige driftsudgifter

Kræver intet særligt vedligehold og kan vaskes i en almindelig vaskemaskine, når den deles i to. 

Der kan tilkøbes et Protac sengesæt, der åbnes med lynlås på to sider for at gøre det nemmere at skifte betræk. Sengesættet fås både som almindelige betræk og som inkontinensbetræk.

Stilles der særlige krav? 

Nej.

Er produktet til personlig brug? 

Produktet er ikke specialfremstillet til individer, men findes i to forskellige længder og med forskelligt betræk. Vi anbefaler, at man har sin egen dyne, så den bliver et genkendeligt element i hverdagen.

Er produktet til træning? 

Lige så længe som borgeren har effekt af den. Gerne hver nat og i forbindelse med hvil.

Undervisningsbehov

Kræver en introduktion til medarbejderstaben og en introduktion og måske lidt tilvænningstid hos borgeren.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Ja.

Erfaringer

Eventuelle cases 

Se Protac hjemmeside.