Brain+ Recover

Et digitalt arbejdsredskab, som bruges af den enkelte borger til at være aktiv i sin egen helbredelse.

Patienten fordyber sig i intense, langsigtede og motiverende kognitive trænings- og genoptræningsforløb med terapeutisk støtte eller på egen hånd (hjælp til selvhjælp).

Målet for træningen er at borgeren får større selvstændighed og selvtillid, og dermed øget livskvalitet. Dette opnås ved at styrke og genoprette svage eller skadede grundlæggende kognitive funktioner, og derved genoprette patientens/borgerens funktionelle evne og selvstændighed i dagligdagen.

Træningen bliver skræddersyet til brugerens behov og består af en kombination af direkte kognitiv træning med specialdesignede fordybende computerspil, samt audio-baseret meta-kognitiv læring (læring om kognition, tanker og følelser) og guidede kognitive øvelser (inkl. opmærksomhedsøvelser, mindfulness, mentale teknikker og daglige vaner, som er sunde for hjernen). Træningsmetoden er udviklet i samarbejde med danske sundhedsfagfolk og forksere over 6 år og giver mulighed for en langt større præcision, fleksibilitet, variation og intensitet i rehabilitering eller træningsforløb.

Træningen bliver leveret igennem en app til smartphones og tablets. 
For sundhedsfagfolk findes der et Analyse-web-interface, som kan bruges til at følge patientens aktivitet og udvikling på distancen.

Formål 

Kognitiv rehabilitering, remediering og forebyggelse af tilbagefald og neurodegeneration.

Målgruppe 

Borgere med nedsatte kognitive funktioner, som følge af alder, eller diagnoser som hjerneskade, depression, stress/burnout, Parkinson’s, Alzheimer’s eller lignende.

Betydning for borger

Borgeren vil opleve en øget evne til at fungere normalt i hverdagen og en højere grad af selvstændighed. Bedre overblik, hurtigere behandling og forståelse af information, øget evne til nærvær og generelt mere mentalt overskud i hverdagen.  Brain+ Recover er designet til at give en sundere og stærkere hjerne, samt bremse, forebygge eller modarbejde kognitiv tilbagegang og svækkelse.

Betydning for medarbejdere 

Giver medarbejderen et effektivt og tidsbesparende digitalt træningsredskab til at højne kvalitet af træning, pleje og rehabilitering.
Medarbejderen vil få en større og mere detaljeret indsigt i borgerens kognitive præstationsevne og aktivitetsniveau, og identificere styrker og svagheder, som kan hjælpe med at tilpasse behandlingen for bedre resultater (igennem analyse-web-interfacet).
Borgeren kan selv stå for en stor del af træningen, også i eget hjem, eventuelt med støtte fra pårørende. Der bliver mindre arbejde for medarbejderen, fordi Recover automatisk laver forarbejdet, tester brugeres kognitive evner, hurtigere danner et overblik til medarbejderen af borgerens evner og svagheder, og  skræddersyr et program og tilpasser det løbende til brugerens unikke individuelle behov og udvikling igennem forløbet. Applikationen er nøje tilpasset til borgere med kognitive vanskeligheder, og er gjort meget intuitivt, så selv svækkede borgere kan tillære sig det og bruge det. 
Er et arbejdsredskab for både medarbejdere og og borgere og kan implementeres indenfor de nuværende personalenormeringer. På sigt vil det være borgeren, der arbejder med genoptræning på egen hånd og med færre medarbejderressourcer. 
I sektorovergangene vil der skulle bruges færre medarbejderressourcer, fordi nye medarbejdere hurtigt kan få overblik over borgerens kognitive funktionsniveau via app´en. Borgeren kan forsætte genoptræningen efter afsluttet rehabilitering eller specialbehandling, og overgangen bliver en bedre oplevelse for borgeren, som har træningen i Recover som en rød tråd. 
Når der ikke er flere varme hænder eller budget til visiteringer, henvisninger, eller specialistbehandlinger, så kan flere borgere nu alligevel fået behandlingstilbud, fordi de selv i højere grad kan varetage  behandlingen selv ved hjælp af Recover (eventuelt med støtte fra hjælpere). Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

Forventet økonomisk effekt for kommune eller region

Giver behandleren unik indsigt i borgerens kognitive formåen og et redskab til mere effektivt at rehabilitere nedsatte kognitive funktioner eller forebygge fremtidig nedgang. Besparelserne er meget afhængige af de nuværende processer i den givne kommune eller region, og kan findes både i kortsigtede gevinster via optimering af arbejdsgange, mere effektiv behandling, som kræver mindre aktiv indblanding fra medarbejderen, hjælp til selvhjælp og selvpleje, ressourcer sparet ved at kunne give Recover som behandlingstilbud når andre tilbud ikke er mulige, samt mere langsigtede besparelser, idet borgere bliver mere selvstændige og sunde over tid og får et mindsket behov for at bruge systemet.

Anskaffelsespris 

Priser afhænger af behov og omfang. Læs mere på hjemmesiden.

Forventet levetid 

Ubegrænset levetid. Løbende opdateringer til Recover sikrer at produktet bibeholder/øger kvaliteten af træning og stabilitet over tid. Specialiserede træningsprogrammer på2-3 måneder kan benyttes i forbindelse med specifikke forløb, men borgeren kan forsætte med den kognitive træning så længe det findes gavnligt, og kan anvendes til forebyggelse af kognitiv nedgang.

Udgifter til evt. montering 

Ingen.

Forventede årlige driftsudgifter

Abonnementspriser afhænger af løsning og behov.

Stilles der særlige krav?

Borger skal have adgang til en smartphone eller tablet, samt regelmæssig internetforbindelse.

Er produktet til personlig brug?

Ja. Produktet tilpasser sig den enkeltes evne over tid og er derfor til individuel brug. Behandler kan dog sagtnes have flere borgere tilknyttet platformen og følge den individuelles udvikling. Den samme tablet kan også bruges til flere borgere, men det kræver et login per borger.

Er produktet til træning? 

Ja. Kognitiv træning, genoptræning og rehabilitering.

Undervisningsbehov

  • Borger: App indeholder 20 minutter introduktionsforløb. Borgere med meget nedsatte kognitive funktioner kan nyde fordel af at gennemgå introduktionen med en medarbejder.
  • Medarbejder: 20 minutters intuitivt introduktionsforløb i selve produktet. Yderligere instruktion i avanceret brug og analyse tilbydes, og vil være en fordel for fagfolk.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Ja.

Erfaringer

Lejre kommune, Ikast-Brande kommune, Hammel Neurocenter, Bispebjerg hospital, Glostrup hospital, Center for hjerneskade, Nationalt Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Københavns Universitet. 

Større kliniske forsøg udføres i samarbejde med Københavns Universitet, Region H Psykiatrien, Rigshospitalet og andre. 

Et større projekt er i gang med støtte fra innovationsfonden for at gøre Recover klar det globale marked.
Test of afprøvning er fundet sted i følgende målgrupper: hjerneskade, Parkinson’s, depression (inkl. remission), ældre, demente, unge og børn.