Benløfteren monteret på siden af en seng.

Leglifter

Leglifter kan løfte ben fra gulv til seng, vha. en oppustelig pude og en luftpumpe med fjernbetjening. Der er ingen risiko for af klemning, og når den ikke er i brug, er den ikke i vejen.

Den kan anvendes på de fleste senge, både plejesenge og private senge.
Kan betjenes både af bruger og hjælper.

Formål

  • Gøre bruger mere selvhjulpen.
  • Øge brugers værdighed.
  • Undgå tunge løft.
  • Spare tid.

Målgruppe

Personer, der får hjælp til at løfte benene i seng.

Betydning for borger

Borger bliver mere selvhjulpen, kan måske selv gå i seng, og selv komme op på toilet i løbet af natten.

Betydning for medarbejdere

Personalet bliver sparet for tunge løft, og dårlige arbejdsstillinger.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Hvis borger bliver selvhjulpen, og ikke længere skal have besøg af plejepersonale for at komme i seng, er den økonomiske fordel meget hurtigt stor. Hvis borger stadig skal have besøg af plejepersonale, men plejepersonale ikke længere har tunge løft i dårlig arbejdsstilling, er den økonomiske fordel meget stor på længere sigt.

Anskaffelsespris

13.495 kr.

Forventet levetid

Ca. 5-7 år.

Udgifter til evt. montering

Ingen, eller meget små, monteres på 5 min. Uden brug af værktøj.

Forventede årlige driftsudgifter

Vi tilbyder et årligt service eftersyn til 375 kr.

Stilles der særlige krav?

Pumpen kræver 220V.

Er produktet til personlig brug?

Leglifteren er til personligt brug.

Er produktet til træning?

Nej.

Undervisningsbehov

Undervisning er sjældent nødvendigt. Leglifter kan afprøves en enkelt gang hos Borger, for at afgøre om den kan anvendes.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK?

Ja.

Erfaringer

Odder kommune, Åbenrå kommune, Københavns kommune, Favrskov Kommune og Kolding kommune har købt en eller flere. Erfaringen er at Leglifteren giver rigtig god mening for både personale og borger.

Eventuelle cases

En beskrivelse, vi har modtaget fra en kunde:
Kvinden er rollatorbruger, meget rund, tykke og tunge ben, det ene ben er stift – meget stor bagdel.
Da først jeg havde bedt aftenvagterne holde fingrene fra hendes rollator, så var hun HELT UDEN HJÆLP FRA OS i stand til at komme i seng og ud igen. Hun plejer at gå på toilettet om natten 1 gang. Hun plejer at sætte sig i hvilestolen resten af natten.
Kvinden udbryder: "Jamen, så kan jeg måske sove hele natten i min seng!".