Orbis Box

Hovedfunktionen er at yde et justerbart, fast pres (squeeze) på kroppen ved hjælp af sideplader, polstret med højkvalitets PUR-skumspuder. En tryg base, hvor kroppen understøttes, omsluttes og sansestimuleres. 

Sidepladernes dybe, taktile tryk øger kropsbevidstheden, afspænder og giver ro. Til alle aldersgrupper med motorisk eller psykisk uro eller til personer, som er ramt af stress.
"Krammekasse" med lys- og lydterapi  – et mobilt Snoezelen-rum:

  • Yder en trykpåvirkning fra 10 - 30 kg på brugerens krop.
  • Trykpåvirkningen kan øges med 5 kg ad gangen.
  • Har indbygget lysterapi (mange forskellige farver).
  • Har indbyggede Bose-højtalere til lydstimulering (valgfri musik eller beroligende lyde efter behov).
  • Alle påvirkninger kan slås til eller fra og justeres i styrke efter brugerens behov.
  • Skaber i en forholdsvis lille kasse et helt sanserum, som også blot kan bruges til minimering af ydre sanseindtryk i fx et klasseværelse.
  • Er mobil/på hjul og kan flyttes efter behov.
  • Sidepladerne er beklædt med højkvalitets PUR-skum.
  • PUR-skummet er monteret i et aftageligt og vaskbart betræk.
  • Er lavet af slagfaste materialer, der kan sprittes af og tåler udadreagerende adfærd uden at tage skade.
  • Brugeren kan både ligge på ryggen, på siden og på maven i OrbisBox.
  • Yderligere tilbehør,fx LED-lyskabler, taktile effekter m.v. kan tilkøbes efter behov
  • Ydre mål: 1,63 m (H) x 0,85 m (B) x 2,23 m (L).

Formål 

At øge ro og velbefindende for brugeren. At øge koncentrationen for brugeren og mindske udadreagerende adfærd. At give brugeren en personlig tilfredshed og en bedre livskvalitet.  

Målgruppe

Er specielt udviklet til personer (børn og voksne) med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)/hypersensitivitet og med inspiration fra professor og doktor i psykologi og evolutionær biologi ved Harvard Universitet, Temple Grandin, som er en højtfungerende autist. 
Kan med fordel benyttes af børn, som har motorisk uro, er ukoncentrerede og har brug for at få en bedre kropsfornemmelse, personer med stressrelaterede symptomer, neurologiske patienter som har brug for sansestimulering, fx på grund af en diffus kropsopfattelse efter en hjerneskade m.fl.
Et vist fysisk funktionsniveau er påkrævet af brugeren mht. at lægge sig ind i OrbisBox.

Betydning for borger

Har sin styrke ved at give dyb, taktil påvirkning langs hele kroppen med varierende vægtbelastninger/tryk. Man kan ligge på ryggen, maven eller på siden.

Betydning for medarbejdere

Kan give borgeren en øget ro og ændre det almene arbejdsmiljø i positiv retning for medarbejderne. Den kan medvirke til at skabe større arbejdseffektivitet og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. På skoler vil OrbisBox kunne skabe mere (arbejds-)ro i klasseværelset og bedre socialt klima for de øvrige elever. OrbisBox vil fremme inklusion (fremfor eksklusion) af elever med særlig behov, da de vil kunne have visuel/auditiv kontakt til resten af klassen, hvis OrbisBox benyttes i klasseværelset.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

En mobil Snoezelen-enhed, som fx vil fungere fint på skoler, institutioner m.v., hvor der ikke er plads til at indrette egentlige Snoezelen-/sanserum med lys- og lydterapi. OrbisBox profilerer institutionen/skolen som en fremsynet og omsorgsfuld facilitet og giver øget ro og koncentration for brugerne/eleverne. 

Anskaffelsespris 

227.000 kr. (ekskl. moms) inkl. ’squeeze-funktion’, lysterapi og Bose lydanlæg og inkl. levering i Danmark (inkl. brofaste øer).

Forventet levetid

Mindst 10-15 år ved anbefalede serviceeftersyn. 

Udgifter til evt. montering

Forventede årlige driftsudgifter 

Serviceaftale kan tilkøbes, alternativt servicetimer efter behov.

Stilles der særlige krav?

El og gerne gode adgangsforhold til bygningen, hvor den skal bruges, pga. dens vægt og størrelse. Ønskes indsamling af data over brugen af OrbisBox, er en netværksforbindelse påkrævet.

Er produktet til personlig brug?

Nej, flere brugere kan bruge OrbisBox efter tur. Hyndebetrækket kan vaskes, metaldele m.v. kan sprittes af mellem hver brug efter behov. 

Er produktet til træning? 

Efter behov, dog max 1 time ad gangen, hvis squeeze-funktionen benyttes. 

Undervisningsbehov

Ca. 1 time for medarbejdere, der betjener OrbisBox. 10 minutter for brugere.

Har produktet tidligere har været præsenteret i DK? 

Nej, men blev præsenteret som prototype på Skive-konferencen 2014 (autismekonference).

Erfaringer

Ingen dokumenterede erfaringer endnu, men mange succesfulde afprøvninger i forhold forskellige alders- og målgrupper. 

Eventuelle cases

 -