Mestring

Socialt udsatte borgere (udviklingshæmmede, handicappede, demente) oplever dagligt at modtage en støtte, som de reelt ikke forstår, ikke føler de har indflydelse på, eller de føler at de ikke bliver hørt.

Resultatet er at indsatsen, det offentlige tilbyder, kun har en ganske lille effekt eller typisk helt fejler. 

Mestring sætter fokus på at skabe motivation hos borgerne til at blive selvhjulpen i deres dagligdag. Indsatsen bliver dokumenteret og  effektmålt. Der bliver fulgt op og løbende justeret i samarbejde med borgeren.

Med mestring sættes udviklingsmål op med underliggende delmål. Disse følges op med observationer, hvor progression hurtigt ses med trends, muligheder og afvigelser. Mestring sikrer dén viden, som er så svær at dokumentere for en borger i hverdagen.

Formål 

Skabe fundament for udvikling hos borger ift. handlingsplaner og behov for dokumentation hos fagpersonale.

Målgruppe 

Alle svage borgergrupper, som modtager  en indsats via et tilbud fra det offentlige.

Betydning for borger

Borgeren oplever succes, selvhjulpenhed, selvstændighed og motivation til at lykkes. Desuden fås et øget overblik over egne udviklingsmål.

Betydning for medarbejdere

Fagpersonale får et øget overblik over borgernes progression. Dermed bliver de bedre i stand til at rådgive og støtte borgerne hen mod deres udviklingsmål.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Effekt. Fx at borger gennemfører job- praktik/afprøvning, Borger kommer i arbejde, halvering af misbrug.

Mestring.  Borger møder op til 80% af sine aftaler, Overblik over egen udvikling.

Effektivisering. Halvering af støttetimer. Eller dobbelt indsats gennem længere tid for samme timeantal.

Anskaffelsespris 

Organisation: Opsætning, éngangsydelse ved opstart 9.495,- kr.

Organisation: Hosting pr. måned 995,- kr.

Mestring: Brugerlicens pr. måned 29,- kr.

Udgifter til evt. montering 

Forventede årlige driftsudgifter 

Hosting: 11.940 kr.

Stilles der særlige krav?

Nej.

Er produktet til personlig brug?

Det er et personligt redskab.

Er produktet til træning? 

Erfaringer fortæller, at borgerne får størst glæde af Mestring, når det anvendes flere gange pr. dag ift. deres udviklingsmål.

Undervisningsbehov

Er meget brugervenligt, og det tager lige omkring 1 times undervisning at komme i gang.

Har produktet tidligere været præsenteret i DK?

Ja. 

Erfaringer

Hillerød Kommunikationscenter i Hillerød kommune er med til at udvikle og teste Mestring.