Raizer

En batteridrevet mobil løftestol, der rejser en person, der er faldet, op til næsten stående stilling på få minutter. Kan betjenes af bare en enkelt hjælper og kræver ingen fysisk indsats fra denne, udover evt. en støttende hånd. 

Klikkes enkelt sammen omkring/under den faldne person, uden at borger skal forflyttes. Endvidere transporteres den nemt i to lette tasker.

Formål

At rejse en borger op, der ”bare” er faldet - og har brug for hjælp til at komme på benene igen. Uden at hjælperen belaster kroppen på nogen måde.

Målgruppe

Hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, redningstjenester, plejecentre, sygehuse, private.

Betydning for borger

Borger skal ikke ligge længe på gulvet og vente på assistance for at komme op. En enkelt hjælper kan nu hurtigt, skånsomt og bekvemt selv rejse borger op.

Betydning for medarbejdere

Løftestolen bærer al vægten, dvs der er ingen forflytning. Stolen samles enkelt og intuitivt under borger. Der er ingen risiko for overlastning af ryg, arme osv., når borger skal op igen. Der er ingen ventetid på assistance, da medarbejderen kan håndtere situationen selv.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Frigiver arbejdstid og ressourcer, da den, der ankommer først til en faldet person, selv kan løfte borger op. Hjemmeplejen behøver ikke ringe efter assistance fra andre redningstjenester.

Anskaffelsespris

25.870,- kr.

Forventet levetid

Minimum 5 år.

Udgifter til evt. montering

Ingen.

Forventede årlige driftsudgifter

Et årligt eftersyn til en pris af ca 975,- kr.

Stilles der særlige krav?

Nej, Produktet kører på batteri. Når den ikke er i brug, skal løftestolen derfor oplades.

Er produktet til personlig brug?

Produktet er ikke personligt. Typisk deler et plejecenter om et antal.

Er produktet til træning?

Nej.

Undervisningsbehov

Der medfølger en Quick Guide i papirform. Desuden er der en QR-kode bag på produktet, som hjælperen kan scanne for at få hurtig hjælp til korrekt samling af løftestolen – disse står for undervisningen alene. Der er ingen krav om undervisning for at kunne samle og betjene produktet – en evt ”undervisning” tager max. 15 min.

Har produktet ikke tidligere har været præsenteret i DK?

Ja.

Erfaringer

Rehabiliteringscenter Østerbro: udstilling i testlejligheden Living Lab Strandvejen / Rehabiliteringscenter Østerbro: Velfærdsteknologisk Vurdering udarbejdet sammen med Sund Vækst under Københavns Kommune. Public Intelligence og Middelfart Kommune har stiftet projektet Teknologi i Øjenhøjde , hvor Raizer inddrages i testpersoners dagligdag.

Eventuelle cases

Cases fra ”det virkelige liv” – men uden navns nævnelse:

  • Skolepige med sklerose, der selv kan skubbe sig over på Raizer ved fald – og derved selv komme på benene igen.
  • Ældre ægtepar i Middelfart, hvor hustruen vha. Raizer kan få sin mand op i kørestol igen efter fald i hjemmet.
  • Lemvig kommune køber først 5 Raizers til forskellige plejecentre. Efter ½ år køber de 8 mere til de resterende plejecentre i  kommunen.