Mobile Resilience Gaming

Vinder af CareWare Idéprisen 2016

Stress et blevet en folkesygdom, der selv i de tidlige stadier påvirker den ramtes trivsel, koncentration og effektivitet. 

Glade, tilfredse og raske medarbejdere er noget, alle virksomheder stiler efter. Derfor efterspørges metoder og redskaber til at hjælpe medarbejderne til øget fokus og afslappethed.

Dette computerspil skal afhjælpe og forberede medarbejdere på stressede situationer. Med dette spil kan medarbejdere lære at styre sin hjerterytme og på den måde nedsætte risikoen for stress. 

Mobile Resilience Gaming udfordrer medarbejderen i forskellige puzzles og udfordringer, der bliver justeret, alt efter hvor stresset, man bliver målt til at være. 

Jo mere stresset, man bliver målt til at være, desto sværere bliver udfordringerne. De bliver først mere overkommelige, når man håndterer sin hjerterytme bedre. 

Disse gamification-elementer sikrer en høj motivation for at gennemføre træningen.

Dommernes begrundelse

Mobile Resilience Gaming står ud som en intelligent måde at kombinere og udnytte nye målemetoder, viden om stress og gamification. 

Man har altid redskabet ved hånden via sin smartphone. Spillet har potentiale til at kunne fastholde brugernes motivation til at anvende det i hverdagen som underholdning med mening. 

Samarbejdet med et erfarent spilstudie er en solid indikator for indsigt i de kvalitetskrav, der stilles til løsningen. Løsningen kan skaleres, derfor har den potentiale til at gøre en positiv forskel for mange, ved at de selv kan opbygge egen modstandskraft til håndtering af stress. 

Da stress er anslået til at være grunden til en betragtelig del af sygemeldinger i EU, er markedet stort.