Phoniro Care

Er en samlet og gennemprøvet løsning, der gør det muligt på få sekunder at låse døre op med plejepersonalets mobiltelefon, smartphone eller PDA/tablet (via Wi-Fi). Kan ikke ses udefra, da låseenheden monteres på indersiden af dørens eksisterende lås. 

Låseenheden kan, med tilpasningsstykker, monteres på de fleste døre - også i opgangsfællesskaber. 

Der vil ikke være behov for retablering, fordi døren ikke ændres eller modificeres. Borgeren og de pårørende kan fortsat benytte sine almindelige nøgler. 

Når låseenheden aktiveres med mobiltelefonen, registreres tidspunkt og dato automatisk og sendes via mobil-netværket til serveren. Medarbejderen har dokumentation for sine besøg, og man har i det administrative system løbende overblik over besøgene hos borgerne. Hvis en mobiltelefon mistes, kan den med omgående deaktiveres i det administrative system. Alle forsøg på at logge ind, vil derefter blive afvist.

Formål

Sikkerhed, tidsbesparelse og dokumentation i hjemmeplejen og hos borgeren.

Målgruppe

Hjemmeplejen, private leverandører og borgere der modtager hjemmepleje og eller har tryghedstelefon.

Betydning for borger

Personalet kan hurtig få adgang, så borgeren hurtigt kan få hjælp.

Betydning for medarbejdere

Altid opdateret nøgleliste og ingen kørsel efter nøgler. Medarbejderens sikkerhed: unikt personligt log-in giver tryghed for at alt foretages af medarbejderen selv. Ingen tab af nøgler. Logdata til rådighed for dokumentation.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Anskaffelsespris 

1.000 – 1.400 DKK pr. lås inkl. serversoftware, mobilapplikationer, undervisning og implementering.

Årlige driftsudgifter 

60-120 kr. pr. lås pr. år.

Eventuelle cases

Se TV2 Lorry nyhedsklip om Phoniro Care Hørsholm Kommune (nyt vindue).

Udvikling - ønsker/behov

Phoniro Care Platformen med nye tilknyttede funktioner og produkter som ”Nattilsyn” kamera og Medicinskabe i det elektroniske låsemiljø.

Afprøvning i kommuner

Aarhus, Favrskov, Odder, Herning, Silkeborg, Vejen, Skive, Odense, Stevns og Hørsholm kommuner med i alt 13.283 låseenheder.