Dosesystem

Medicinboksen til det hele. DoseCan måler 17x16x10 cm. Den kan rumme dosispakket medicin, doseringsæsker og sideordineret medicin som cremer, plastre og dråber. I låget er et display med huskefunktion. Med bip og blink alarmerer funktionen borgeren, når det er tid til medicin. Inde i boksen er der en bakke med et spyd, som gør det nemt at åbne doseringsposer og undgå, at piller ryger på gulvet. Skal borgeren ikke selv have adgang til medicinen, låses boksen med en universal magnetnøgle, som personalet kan have på sig.

Kvittér på OK-knappen. Når medicinen er taget, skal borgeren kvittere med et tryk på boksens eneste knap, OK-knappen. DoseSystem app’en sikrer, at personalet har overblik over, hvem der har kvitteret for sin medicin. 

Kvitterer borgeren ikke, får personalet og evt. pårørende alarmer i form af push-beskeder, som automatisk sendes til smartphones og devices. Herefter skal de følge op ved at ringe eller køre ud til borgeren. Dette kan nedsætte antallet af utilsigtede hændelser som følge af glemt medicin. 

Endvidere kan låget kan tages af DoseCan og medbringes i tasken.

Formål 

Slut med glemt medicin
DoseSystem minder borgere om, hvornår de skal tage deres medicin. Så de bedre kan klare sig på egen hånd. Pårørende kan være trygge. Og plejepersonalet på bosteder, i hjemmeplejen og på plejehjem sikrer medicin til tiden og sparer ressourcer. Uden at forringe kvaliteten i servicen eller i borgernes liv.

Målgruppe 

Borgere: Nye som gamle i systemet, hjælp til selvhjælp. 
Personale: Hjælp til at sikre medicin til tiden.

Betydning for borger

Borgere kan blive selvhjulpne og føler sig trygge med systemet: 76,4 % af de adspurgte borgere i hjemmeplejen i Guldborgsund Kommune synes, at overgangen fra hjemmeplejebesøg til DoseSystem har været god eller meget god. (Iflg. rapport fra Københavns Universitet, Økonomisk Institut, december 2015. ”Den helt rigtige dosis” af Caroline Tøxen Kristiansen og Henriette Nylander Nielsen).

Betydning for medarbejdere

Personalet oplever at have bedre styr på medicingivning og mindre stress i den forbindelse. (Jvnf. rapport fra Aabenraa kommune).

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Vi har lavet test i 12 måneder. De påviser en kraftig nedgang i utilsigtede hændelser på plejehjem, samt store besparelser i hjemmeplejen. Et tryk om dagen af en borger på en DoseCan, kan spare kommune for 10.000 kr. om året, jf. udregninger fra Guldborgsund kommune.

Anskaffelsespris

2.400 kr.

Forventet levetid 

Min. 3 år.

Udgifter til evt. montering 

Ingen.

Forventede årlige driftsudgifter 

1.000 kr. i abonnement.

Stilles der særlige krav?

Nej.

Er produktet til personlig brug?

En DoseCan pr. borger.

Er produktet til træning? 

Ja, det kan det være. I Guldborgsund kan borgere benytte DoseCan i en periode, og derefter klare det selv. 

Undervisningsbehov

Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. Men da produktet er meget simplet og uden manual, er der lagt op til en simpel implementering. 

Har produktet tidligere været præsenteret i DK? 

Produktet kom på markedet i januar 2015. 

Erfaringer

Produktet er på et år solgt til 25 kommuner i DK. Aabenraa og Guldborgsund har lavet business cases, og Næstved vil gerne svare på spørgsmål. 

Eventuelle cases

Øverst til højre er et link til download af rapport udarbejdet af KU og omhandlende besparelser i forbindelse med brug af DoseCan, med baggrund i test i Guldborgsund og Aabenraa.