My Video Coach

Ved hjælp af app'en skabes flotte videotræningsprogrammer på et øjeblik.

Videoerne optages af fysio-/ergoterapeut under behandlingen. På videoen er det patienten selv, der udfører øvelsen og modtager instruktioner.

Der er en tilknyttet træningslog i app'en, hvor borgerne kan registrere deres træning. Behandlerne kan følge med i, om borgeren får trænet tilstrækkeligt, og tage aktion, hvis de ikke gør det.

Der er også mulighed for at modtage en sms eller email med en reminder om, at man skal huske at træne. Optagelse og upload af video klares under en normal konsultation ved hjælp af smartphone eller iPad.
App'en er udviklet med fokus på brugervenlighed, så den kan anvendes af alle med adgang til smartphone eller iPad og wifi.

Formål

At gøre det nemmere at træne og at huske træningsøvelser. Når behandlerne kan følge borgernes træningsregistreringer, bliver det også mere motiverende at træne.

Målgruppe

Alle borgere i genoptræning i rehabiliterings- eller træningscentre.
Desuden kan den anvendes af afdelinger, der har brug for at optage og vise korte videoinstruktioner, til fx forflytning af borgere.

Betydning for borger

Højere kvalitet i genoptræning, idet borgeren kan se præcis, hvad han/hun skal lave af øvelser og hvordan de skal laves. Derved giver app'en bedre mulighed for nemt at komme i gang med træning hjemme. Videoinstruktionerne giver også pårørende og plejepersonale mulighed for at hjælpe borgeren med genoptræningen.

Betydning for medarbejdere

Mindre papirarbejde, idet app'en kan erstatte skrevne instruktioner til borgerne.

Bedre mulighed for individuelle instruktioner til borgerne. Medarbejderne kan følge borgernes træningsaktivitet via træningsrapporter og dermed være opsøgende over for de borgere, som er bagud med genoptræningen.
Hvis der optages video ved hvert besøg hos fysio-/ergoterapeuten, giver app'en også mulighed for at gå tilbage og se borgerens udvikling under et genoptræningsforløb.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region 

Kommunerne kan få bedre genoptræningsforløb for de enkelte borgere. Borgerne kan nemmere huske øvelserne og udføre dem korrekt, når de kan gense og høre alle instruktioner på video. Når borgerne kan træne effektivt fra første behandling, kan kvalitet og effektivitet øges.
Borgerne vil opleve at få et bedre ”produkt” med sig hjem fra behandling, og har mulighed for at gense træningsinstruktioner i op til 1 år efter behandlingen.