Hverdagsteknologi som hjælpemiddel

I dette tilfælde er det en standard  tablet-computer med en kombination af apps, som giver borgeren mulighed for at kommunikere selvstædigt. På tabletten er der installeret en tekst-til-tale-app, en talesyntese, en app til tastaturindstillinger, samt en app til forenkle brugergrænsefladen på tabletten. Tabletten betjenes via et tastatur med skjold, og der er tilknyttet en bluetooth højttaler.

Formål

At støtte en borger med manglende talesprog bedst muligt med en kendt hverdagsteknologi.

Målgruppe

Borgere med kommunikationsvanskeligheder. Dog kun borgere, der er på et kognitivt niveau, hvor de kan læse og skrive. Løsningen kan tilpasses til borgere med motoriske vanskeligheder.

Betydning for borger

Hvis en borger får en teknologi (her et kommunikationshjælpemiddel), som er tilpasset borgeren korrekt ift. dennes funktionsnedsættelser, vil denne teknologi kunne støtte borgeren og give borgeren en nemmere hverdag. Oftest vil det rette hjælpemiddel resultere i et mere selvstændigt liv for borgeren.

Betydning for medarbejdere

Hvis en borger har mulighed for at kunne kommunikere tilstrækkeligt, vil det betyde færre misforståelser og frustrationer mellem borger og medarbejder. Dette vil lette medarbejderens arbejde, da borgeren bliver mere selvstændig.

Forventet økonomisk effekt for kommune/region

Ved at bruge en hverdagsteknologi og ikke en specialfremstillet løsning, er det hjælpemiddel, borgeren får, oftest billigere end en specialløsning. Borgeren kan ofte også få teknisk hjælp af familie og det nære netværk, da hverdagsteknologi er mere udbredt og anvendt i befolkningen.

Eventuelle cases

Se denne og andre cases beskrevet på TiP-hjemmesiden (nyt vindue).