eDose

Doseringsapp’en eDose gør dosering let ved at give letforståelige og direkte anvendelige svar på de spørgsmål sundhedspersonalet har i hverdagen.

Et konkret spørgsmål kan være: ”Patienten er ordineret tre tabletter á 100 mg. De nye tabletter er på 50 mg. Hvor mange tabletter skal patienten have? Svaret er fra eDose er: ”Han skal have seks tabletter”. Risikoen for at regne forkert tages på den måde ud af ligningen. Medicineringen vil ske som planlagt og sundhedspersonalet kan i stedet fokusere på omsorg. 

Dommerteamet har udvalgt eDose til Innovationsudstillingen, fordi doseringsapp’en er et dybt relevant koncept, der imødegår en velkendt problemstilling med fejlmedicinering inden for plejesektoren. Løsningen er elegant og teknologisk simpel.